Himmerland Rundt | Sørens Rejser.dk
Himmerland Rundt

Himmerland Rundt

- Rebild Bakker

Himmerland er en spændende landsdel, som vi på denne tur, skal stifte nærmere bekendskab med. Folk fra Himmerland kaldes på moderne dansk for “himmerlændinge”. Egnen byder på mange spændende naturoplevelser - kuperet landskab, skov, vand og meget mere.


Rebild Bakker er et storslået og smukt kuperet hede landskab. Om efteråret gløder landskabet i smukke røde, brune og gule farver.

1. dag
Vi kører fra det midtjyske og langs Hjarbæk Fjord mod Lovns Bredning. Vi holder pause og får vores morgenkaffe med smurt rundstykke ved Virksund Havn. Turen forsætter op langs bredningen forbi Strandby, Trend, Rønbjerg Havn og til Muslingebyen Løgstør, hvor vi kan se deres Kanalhavn, som ligger i indsejlingen til den fredede Frederik d. VII’s kanal. Vi kører til Restaurant Skivum Krat, som er idyllisk beliggende i en fredet egeskov i Sønderup Ådal imellem Løgstør, Nibe og Aars.

Vi får en god frokost i de skønne omgivelser. Vi forsætter til hotel Comwell Rebild Bakker, som ligger midt i Danmarks smukkeste natur. Aftensmaden nydes på hotellet.

2. dag
Vi står op til morgenbuffet, og nyder roen mens vi får kaffe. Vi kører til Lille Vildmose Centeret, som ligger ved østkysten. Her skal vi på en guidet rundtur i Lille Vildmose. I Portlands mosen mærkes højmosens gyngende grund og en plankesti sikrer, at vi tørskoet kan opleve den våde og unikke højmose med dens unikke dyre- og planteliv. På Hegnsvej kommer mosens rige fugleliv helt tæt på, og vi har gode chancer for at se store fugle som f.eks. ørne og traner. Høstemark Skov er en af Danmarks smukkeste skove, og her lever en bestand på 200 krondyr. Vi har frokostpakker med fra hotellet, som vi nyder et passende sted.

Hen ad eftermiddagen kører vi sydpå og ved Vebbestrup Flødeis holder vi pause med en kop kaffe samt en smagsprøve på den lækre is. Vi kører det sidste stykke vej til vores hjembyer. Vi forventer at være retur sidst på eftermiddagen.
Afrejse/hjemkomst:
02/09 - 03/09 2020 2 dage
 
Pris for 2 dage: kr.  1.695,-
Tillæg for enkeltvær.: kr.  295,-

I prisen er inkluderet:
1 x Kaffe og rundstykke ved bussen
1 x Hotelovernatning
1 x Morgenmad
1 x Frokost
1 x Frokostpakke
Entré og rundvisning i Lille Vildmose

Valuta:
Danske kr.
Opsamlingsrute
Mødetid: 10 min. før afgang
Århus Musikhuset 07.00
Viby P-plads v/Kirken 07.10
Silkeborg P-plads, Ansvej 98 07.40
Kjellerup Sørens Rejser 08:00
Viborg Eksercerpladsen 08.30

Tip en ven

Til
Navn:
E-mail:

Fra
Navn:
E-mail:
Besked (valgfri)