-I Det Ny Teater
Oplev en pragtopsætning af musicalen CHESS. Et intenst kærlighedsdrama fortalt med lidenskab og musik skrevet af ABBA-hitmagerne Benny Andersson og Björn Ulvaeus. I skyggen af Den Kolde Krig mødes den amerikanske verdensmester i skak, Frederick Trumper, og hans russiske udfordrer, Anatoly Sergievsky, til et nervepirrende opgør. Men det er ikke kun titlen som verdens bedste skakspiller, der er på spil. Et storpolitisk nervespil mellem stormagterne udspiller sig i kulisserne og på skakbrættet. Samtidig forelsker Fredericks sekundant Florence Vassy sig i Anatoly, og trekantsdramaet bliver yderligere kompliceret, da Anatolys kone Svetlana melder sin ankomst.
1. dag - Brunch og Musical
Efter opsamling køres til Middelfart, hvor vi med udsigt til Lillebælt, nyder en dejlig brunchbuffet på Café Razz. Vi fortsætter til København, hvor vi bliver indkvarteret på Imperial Hotel. Først på aftenen får vi serveret en 3-retters i hotellets restaurant L´Appetito. Herefter går vi til Det Ny Teater, hvor vi kl. 20.00 skal se musicalen – Chess.
Musicalen opføres på dansk og har en varighed på ca. 2 timer og 45 min. inkl. pause
Musik: Benny Andersson & Björn Ulvaeus
I alt mere end 50 medvirkende sangere, skuespillere, dansere og musikere
2. dag – Home Of Carlsberg
Efter morgenmad på hotellet kører vi til Carlsberg, hvor vi skal besøge Home Of Carlsberg. Her bliver vi taget med tilbage, til der hvor det hele startede i 1847. Vi oplever en inspirerende, interaktiv udstilling, der udfolder historien om Carlsberg. En oplevelse og attraktion i hjertet af Carlsbergs oprindelige bryggeri i København. Der bliver frokostpause på egen hånd, inden vi hen ad eftermiddagen kører hjem mod Jylland.