Rügen | Sørens Rejser.dk
Rügen

Rügen

- Øen der skal opleves og nydes

Smuk natur, skønne sandstrande, gamle eksklusive badebyer samt små fiskerlandsbyer med stråtækte huse kendetegner denne charmerende ø. Rügen er 52 km lang samt 41 km bred og er Tysklands største ø.

Tysklands største kombineret høj- og lavbro fører over til øen Rügen, som var en del af DDR.

1. dag – Danmark – Rügen
Med passende pauser undervejs kører vi forbi Lübeck og Stralsund til Sassnitz, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen.

UDFLUGTER & OPLEVELSER

Sejltur – Vitt
Efter morgenmaden er er der byrundtur, hvor vi bl.a. skal se den gamle bydel. Vi går ad strandpromenaden til havnen og besøger derefter den nye gågade. Over middagkøres gennem nationalparken Jasmund, til den lille maleriske fiskerby Vitt. Vi stopper ved p-pladsen og går 200 meter til byen, der er bilfri. Hjemturen byder på en lille sejltur over til den vestlige del af øen, herfra over Bergen til Sassnitz.

Det sydlige Rügen
Vi kører sydpå til Putbus, også kaldet ’Den hvide By. Vi går en lille tur i den smukke slotspark, med de store, gamle træer. Vi fortsætter med damplokomotivet ’Rasender Roland’ ad den smalsporede jernbane til Binz, som er en af Rügen´s mondæne badebyer. Her bliver der tid på egen hånd, til at nyde byen og de mange butikker. Om eftermiddagen sejler vi fra Binz og langs kysten til Sassnitz. På sejlturen kommer vi forbi Prora, hvor nazistyrets ferieorganisation lod opføre et af verdens største feriehoteller, som er næsten 5 kilometer lang og med plads til 20.000 gæster. Hotellet blev dog aldrig færdigbygget..

Stralsund
Vi kører over på fastlandet til den gamle hansestad Stralsund, hvis arkitektur vidner om Hanseforbundets storhedstid. Efter Tysklands genforening, har man restaureret store dele af den gamle bydel, der nu er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Vi går en lille byrundtur og ser bl.a. det gamle torv med de smukke gavlhuse, rådhuset og Nicolaikirche samt byens ældste gade, Fährstraße. Der bliver tid på egen hånd, inden vi først på eftermiddagen kører tilbage til Rügen.

5. dag – Rügen – Danmark
Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører mod Danmark. Vi tager en lille formiddagspause i Hansebyen, Wismar, inden vi via Padborg, med lille stop ved grænsen, fortsætter hjemad.
Afrejse/hjemkomst:
06/07 - 10/07 2020 5 dage
07/09 - 11/09 2020 5 dage
 
Pris for 5 dage: kr.  4.250,-
Tillæg for enkeltværelse: kr.  450,-

I prisen er inkluderet:
4 x Hotelovernatninger
4 x Morgenmad
4 x Aftensmad
2 x Sejltur
1 x Kørsel med Raslende Roland
Udflugter ifølge programmet

Valuta:
Euro
Opsamlingsrute 2 (2020)
Mødetid: 10 min. før afgang
Kjellerup Parallelvej 7 06.00
Silkeborg P-plads, Ansvej 98 06.20
Århus Musikhuset 06.10
Viby P-plads Viby, Torv v/Kirken 06.20
Skanderborg Banegården 06.45
Horsens Afk. 56 Q8 Tanken i Lund 07.00
Vejle DTC v/Trailervej 07.20
Kolding Afk. 63 Pendlerplads v/ Scandic 07.40
Rødekro Afk. 70 v/ Shell 08.20
Padborg Afk. 76 Lejrvejen v/ OK tanken 08.45

Tip en ven

Til
Navn:
E-mail:

Fra
Navn:
E-mail:
Besked (valgfri)