- På opdagelse i det eventyrlige
Weserbergland består af mange skovbevoksede bjergstrækninger, hvorfra mange kendte sagn og eventyr stammer. Tag med på eventyrruten mellem idylliske bindingsværksbyer, bjerge, floder og dybe skove til Eventyrlandet, hvor brødrene Grimm samlede deres folkeeventyr. Som gæst i Weserbergland kan man også opleve den velkendte historie om løgnebaronen von Münchhausen eller se sagnet om "Rottefængeren fra Hameln".
1. dag – Danmark - Schwalenber
Der køres sydpå med pauser undervejs. Ankomst til Schwalenberg hvor vi bliver indkvarteret og spiser aftensmad.
UDFLUGTER & OPLEVELSER
Rottefængerbyen Hameln
Midt i Weser bjergregionen finder du Hameln. Byen er verdensberømt pga. fortællingen om rottefængeren. Den historiske by ligger i centrum af Weserbergland og lokker hvert år tusindvis af besøgende til, der fascineres af de flotte bygninger i renæssancestil og den imponerende bindingsværksarkitektur. Ud over den historiske bykerne kan man fremhæve domkirken Skt. Bonifatius og Bungelosen-strasse, der blev berømt på grund af rottefænger-sagaen. Der bliver god tid til at nyde gågaden med alle de prægtige bindingsværkshuse. Over middag kører vi til byen Porta Westfalica, hvor vi lidt uden for byen, stiger ombord på en båd og sejler en tur på floden Weser i ca. 1½ time.
Danseaften
Under vores ophold, laver vi en aften med musik og dans på hotellet.
Höxter samt byvandring i Schwalenberg
Først køres til byen Höxter, hvor også slottet Corvey ligger. Vi besøger slottet, der oprindeligt var et kloster, samt den smukke klosterkirke. Klosteret er blevet optaget på UNESCO's Verdensarvliste. Vi fortsætter sydpå til byen Han. Münden. Alexander von Humboldt siges at have omtalt Han. Münden som en af de syv smukkest beliggende byer i verden. Bindingsværksbyen med sin middelalderlige gamle bydel, har en befolkning på cirka 24.000, og er beliggende mellem de tre floder Werra, Fulda og Weser og tre fortryllede skove, der inspirerede Brødrene Grimms eventyr. Vi holder en længere pause, så vi får mulighed til at opleve både sluserne og den smukke gamle bydel. Vi nyder en god frokostbuffet på det gamle rådhus.
Rundtur i Weserbergland
Vi besøger kurbyen Bad Pyrmont, hvor én af Tysklands smukkeste kurparker selvfølgelig også skal tages i øjesyn. Den 17 hektar store park har mange sjældne træer, samt en unik palmehave og rummer omkring 300 store palmer, hvoraf det ældste af træerne er ca. 430 år gammel. Vi fortsætter til det monumentale klippeområde Externsteine. Et helt enestående landskab med op til 40 m fritstående høje klipper. Her har mange kunstnere arbejdet og omdannet flere af klipperne til fantastiske kunstværker. Det er også mulighed for at gå en tur på flere af de enorme klipper.
5. dag - Hjemrejse
Vi forlader hotellet og sætter kursen hjemad. Vi gør ophold ved grænsen for at klare de sidste indkøb, før vi kører hjem til Danmark. Vi forventer at være hjemme først på aftenen.