Minikrydstogt | Sørens Rejser.dk
Minikrydstogt

Minikrydstogt

- i Det Sydfynske Øhav

Nyd den smukke sejltur, oplev stilheden og få ø-livet og den uspol­erede natur helt ”ind under huden”. Mød spændende og kreative øboere og kom tæt på ø-livet før og nu. Margit Lolk, der bor på Drejø, sørger for de helt rette ingredienser til en oplevelsesrig dag. Efter opsamling køres til Svendborg Havn, hvor vi møder Margit, som er vores guide på hele turen. På færgen spises vores frokostpakker, mens færgen sejler til Drejø, som er vores første stop. Vi ankommer til Drejø, hvor der bliver en times ophold og tid til en lille gåtur langs med den smukke sydkyst, inden færgen igen lægger fra kaj og turen går mod Skarø. På Skarø møder vi vores guide Preben på havnen. Han vil fortælle os om Skarøs historie gennem tiderne. Vi går til byen, forbi forsamlingshuset og den tidligere skole til øens gadekær, hvor vi gør et stop, hvorefter de, som har lyst og gode gåben, går med Preben til Skarø Kirke (ca. 1.200 m i alt). Man kan også vælge at gå med Margit til Apotekerhaven. Vi samles igen og turen sluttes af hos Skarø Is ved Britta og Martin, vi nyder kaffen med hjemmebagt kage og isen, som er baseret på birkesaft og sukkertang. Vi hører om deres fantastiske is eventyr, som begyndte i køkkenet, hvor Britta producerede 50 bægre om dagen. I dag har de en is fabrik og isen eksporteres til store dele af verden. Vi vender derefter næsen mod færgehavnen. På hjemturen nyder vi en 2-retters middag på Gelsted kro.

OBS. På afgangene 04/07 og 08/08 bliver der kun 30 minutters ophold på Drejø
Afrejse/hjemkomst:
06/06 - 06/06 2019 1 dag
04/07 - 04/07 2019 1 dag
08/08 - 08/08 2019 1 dag
03/09 - 03/09 2019 1 dag
 
Pris for 1 dag: kr.  885,-

I prisen er inkluderet:
Bus, færgebilletter, frokostpakke, kaffe og kage, guider og 2 retters middag.
Opsamlingsrute
Viborg Eksercerpladsen 06.30
Kjellerup Sørens Rejser 07.00
Silkeborg P-plads, Ansvej 98 07.20

Forventet hjemkomst:

Silkeborg: ca. 21.40
Kjellerup: ca. 22.00
Viborg: ca. 22.30

Tip en ven

Til
Navn:
E-mail:

Fra
Navn:
E-mail:
Besked (valgfri)