Irland | Sørens Rejser.dk
Bustur til Irland

Irland

Den grønne ø

Irland møder dig med sine uendelige bløde, grønne bakke­landskaber, der smyger sig om stolte gamle herresæder. Inden man ved af det, ændrer naturen karakter, og de bløde bakker, bliver afløst af den rå og barske natur bestående af bjerge, klipper samt stormblæste kyster. Det hele bliver bundet sammen af det mest gæstfrie folkefærd, der med åbent sind og udstrakte arme tager imod turister og andet­ godtfolk. Irland er virkelig enestående med sine hyggelige gamle landsbyer, den enestående natur, og stemningsfyldte charmerende storbyer, der ikke kan opleves andre steder. Se frem til en eventyrlig rejse med fårehyrder, slotte og borge, hyggelige aftenture på pub, hvor vi møder de lokale og hører irsk folkemusik.

1. dag – Danmark – Tyskland – Holland
Tidlig afrejse fra Danmark til Rotterdam. Vi nyder aftensmaden og sejler over Nordsøen til Hull i det nordøstlige England. Aftensmad samt morgenmad ombord på færgen.

2. dag – England – Irland
Efter en god nats søvn på færgen, byder dagen på en smuk køretur gennem det kønne Midtengland til Holyhead, hvor vi skal sejle til Irlands hovedstad Dublin. Vi ankommer til vores hotel, hvor aftensmaden venter os. Efter maden er der mulighed for en gå tur i den gamle by.

3. dag – Dublin til Galway – fra kyst til kyst
Efter morgenmaden forlader vi Dublin, og kører igennem det maler­iske irske landskab med kurs mod Galwayområdet, der er kendt som Irlands kulturelle hjerte. Her skal vi tilbringe de næste
to nætter. Dagens kørsel vil bringe os gennem noget af den smuk­keste natur, som Irland har at byde på. Vi spiser aftensmad på hotellet.

4. dag – Kylemore Abbey og victoriansk have
Vi spiser morgenmad og kører mod nordvest, og har det tidligere Benediktiner Kloster, Kylemore Abbey som destination. Stedet fungerede som skole helt frem til 2010 hvor det lukkede. I dag er sted­et et af Irlands mest besøgte attraktioner. Besøget inkludere entré til området, og der vil være god tid til at opleve både områdets victorianske have samt selve klosteret. Eftermiddagen tilbringer vi i Galway, hvor der bliver tid til at nyde byen og havnen. Vi spiser aftensmad på hotellet.

5. dag – Atlanterhavsvejen
Denne dag byder på et af turens absolutte højdepunkter. Vi kommer helt ud til den fantastiske og barske irske vestkyst ved Cliff of Moher – direkte ud til Atlanterhavet. Vi får en times sejltur langs de højeste klipper, som vi kommer helt tæt på. Efter sejladsen fortsætter turen langs kysten sydpå, til vores hotel i Killarney, hvor vi skal overnatte de 2 næste nætter.

6. dag – Ring of Kerry
Denne dag byder på en mageløs panoramarute rundt på halvøen Iveragh, der også er kendt som Ring of Kerry. Vejen kringler sig under bjergene, langs kysten og konstant oplever vi nye fantastiske udsigter over Atlanterhavets kyst med mange småøer og havets brusen. Vi kører mellem Irlands højeste bjerge The Macgilycuddy`s Reeks, og Atlanterhavets barske skærgårdskyst. Dagen vil byde på flere fotostops og tid til at indsnuse den ægte irske natur.

7. dag – Middelalderen
Vi tager afsked med Killarney og kører mod Waterford, der er kendt som vikingebyen med den danske tilknytning, og som efter sigende skulle være Irlands ældste by. I Waterford skal vi bl.a. op­leve Irlands eneste middelaldermuseum, der huser nogle af Irlands vigtigste og fineste middelalderskatte. Vi overnatter centralt i Waterford.

8. dag – Dublin og irsk Pub
Vi kører fra hotellet i Waterford og sætter kursen mod Dublin, hvor vi ankommer sidst på formiddagen. I Dublin skal vi på en byrundtur. Vi ser den stolte gamle by, der vidner om Irlands historie helt tilbage til Vikingetiden. Eftermiddagen er til fri rådighed, og der vil være mulighed at besøge en af Dublins mange hyggelige pubber, den sidste aften i Irland.

9. dag – Irland – England
Tidlig morgenmad på hotellet og afgang med bussen. Vi sejler retur til England, hvor vi ankommer til middag. Turen går på tværs af landet og mod Hull, hvor vi skal med natfærgen til Holland. Vi spiser aftensmad ombord mens vi nyder udsejlingen.

10. dag – Holland – Tyskland – Danmark
Vi ankommer til havnen i Rotterdam. Turen går nu gennem Holland, Tyskland og hjem til Danmark, hvor vi forventer at være sidst på aftenen.
Afrejse/hjemkomst:
13/09 - 22/09 2019 10 dage Ring
 
Pris for 10 dage: kr.  12.995,-
Tillæg for enkeltværelse: kr.  2.995,-
Tillæg for udvendig kahyt pr. person: kr.  395,-
Tillæg for udvendig enkelt kahyt: kr.  595,-

Bemærk:
Ved tilmelding skal oplyses fødselsdato, måned og årstal.

I prisen er inkluderet:
7 x Hotelovernatninger
2 x Overnatninger i kahyt på færgerne
9 x Morgenmad
9 x Aftensmad
1 x Sejltur Cliffs of Moher
Entré til Kylemore Abbey
Entré til Waterford Treasures
Udflugter ifølge programmet

Valuta:
Euro, Britiske pund

Hotel:
13/09 - 14/09
P&O Ferries
færgerute: Rotterdam til Hull

14/09 - 15/09
Camden Court Hotel
Dublin

15/09 - 17/09
Menlo Park Hotel
Galway

17/09 - 19/09
Dromhall Hotel
Killarney

19/09 - 20/09
Treacys Hotel Waterford
Waterford

20/09 - 21/09
Camden Court Hotel
Dublin

21/09 - 22/09
P&O Ferries
færgerute: Hull til Rotterdam
Rundtur i Irland Rundtur i Irland
Opsamlingsrute 5 2019
Mødetid: 10 min. før afgang
Viborg Eksercerpladsen Fr*
Kjellerup Parallelvej 7 Fr*
Silkeborg P-plads, Ansvej 98 Fr*
Randers Gasværksgrunden Jernbanegade Fr*
Århus Musikhuset Fr*
Viby P-plads Viby, Torv v/Kirken Fr*
Skanderborg Banegården Fr*
Horsens Afk. 56 Q8 Tanken i Lund Fr*
Vejle Afk. 60 v/ Solkilde Alle Fr*

Tip en ven

Til
Navn:
E-mail:

Fra
Navn:
E-mail:
Besked (valgfri)