- Den dejlige ø med en behagelig temperatur
Gran Canaria byder på sol, brede sandstrande og naturoplevelser året rundt. Her mødes gyldne klitter, grønne bjergdale og hyggelige byer, og der er god tid til både oplevelser og afslapning. Vi bor i Maspalomas, hvor den brede strand og de imponerende klitter indbyder til gåture og afslapning. Stranden strækker sig helt til Playa del Inglés, hvor butikker, caféer og restauranter skaber en livlig feriestemning. Vi har som altid en turhjælper med fra Sørens Rejser og desuden er der danske lokale guider på destinationen. Kort fortalt - Medbring shorts, korte ærmer og højt humør – Vi sørger for resten.
1. dag - Udrejse
Efter tidlig opsamling kører vi til Billund Lufthavn, hvor vi skal med flyet til Las Palmas, Gran Canaria. Flyvetiden er ca. 5 timer og ombord bliver der serveret et let måltid. Herfra kører vi med bus til Maspalomes, hvor vi skal bo. Busturen er ca. 30 min.
Velkomstmøde
Vi mødes med vores danske guider, og hører om hotellet og dens faciliteter, og hvad der er af muligheder i området.
Udflugter
Under opholdet er der muligheder for at tilkøbe udflugter hos de danske guider.
Bemærk: Udflugter er på egen betaling.
Udflugter som f.eks
-Ø-rundtur
-Las Palmas
-Bådture
-Aktive vandreture
8. dag - Hjemrejse
Vi spiser morgenmad på hotellet og bliver ud på formiddagen kørt i bus til Lufthavnen. Vi flyver til Billund Lufthavn og ombord får vi serveret et let måltid. I Billund venter bussen fra Sørens Rejser, som kører os det sidste stykke vej til vores hjembyer.
Pension:
Opholdet er med All Inclusive, hvilket inkluderer morgen- middags- og aftensmad samt lokale drikkevarer.
Morgenmad i buffetrestauranten kl. 08.00 -10.30
Frokostbuffet i buffetrestauranten kl. 13.00 -15.00
Is ved poolbaren kl. 10.30 -18.00
Varme snacks ved poolbaren kl. 11.00 -16.00
Eftermiddagskaffe ved poolbaren kl. 16.00 -17.00
Kolde snacks ved poolbaren kl. 17.00 -18.00
Middagsbuffet i buffetrestauranten kl. 18.00 - 21.30
Lokale drikkevarer, øl, vin, drikkevarer og sodavand ad libitum i nogle af hotellets barer kl. 10.30 - 23.00
Bemærk: De lokale myndigheder på Gran Canaria har indført en miljøskat i nogle af byerne. Afgiften er Sørens Rejser uvedkommende, og er ikke inkluderet i rejsens pris. Afgiftspris. pr. nat pr. person varierer fra €0,15 - €2,00. Betales direkte til hotellet ved check-in.
Valuta: På Gran Canaria anvendes euro. De gængse kreditkort kan anvendes på de fleste restauranter og i større forretninger. Der er hæveautomat i flere banker.
Vejret: Her er temperaturen mellem 20-22 grader. Vejret er mildt og behageligt men medbring let tøj til kølige aftener.















