Fødselsdagstur | Sørens Rejser.dk
Fødselsdagstur

Fødselsdagstur

- Sørens Rejser fylder 51 år

Det fejrer vi traditionen tro med en fødselsdagstur, og i år vil turen gå til Gråsten. Efter opsamling køres mod Gråsten, undervejs nyder vi vores frokostpakker. Over midag ankommer vi til Gråsten Slot, hvor vi skal på guidet rundtur i slotsparken og kirken. Den nuværende slotshave fremstår som en engelsk inspireret blomsterhave i landskabelig stil. Dronning Ingrid prægede i særlig grad Gråsten Slotshave, så det blev en prægtig blomsterhave. Her lod hun sig inspirere af sin egen tids havemode. Haveanlægget udvikles stadig i tæt dialog med Kongehuset.

Efter rundvisningen skal vi prøve kræfter med det store sønderjyske kaffebord, som ikke kan opleves så mange steder mere. Navnene på alle lækkerierne kan få de fleste danskere med bopæl nord for Kongeåen til at studse. Men de kommer gerne langvejs fra for at smage på Svedsketorte, Pumler (boller), ”Striftorte” (med striber), Brødtorte , Riskage, Medaljer, ”Gode Råd” (Husk: Råd udtales ”raj” med laaangt a) for nu slet ikke at tale om ”Pla’kach (fra bradepanden at forstå), ”Kikskach” og det meget specielle begreb ”Stopkach. Det store sønderjyske kaffebord er anrettet som buffet, og det hele er hjemmelavet. Herefter køres der direkte mod vores hjembyer.
Afrejse/hjemkomst:
19/04 - 19/04 2020 1 dag Ring
 
Pris for 1 dag: kr.  595,-

I prisen er inkluderet:
Bus, frokostpakker, det store sønderjyske kaffebord samt rundvisning i Gråsten slotshave og kirke
Opsamlingsrute
Viborg Ekscercerpladsen 09.10
Kjellerup Sørens Rejser 09.40
Silkeborg P-plads, Ansvej 98 10.00

Forventet hjemkomst:

Silkeborg: ca. 18.15
Kjellerup: ca. 18.35
Viborg: ca. 19.05

Tip en ven

Til
Navn:
E-mail:

Fra
Navn:
E-mail:
Besked (valgfri)