- En oplevelse for alle!
Vi kører sydpå, og finder et passende sted, hvor vi får kaffe og rundstykke fra bussen. Turen fortsætter forbi Ribe og derfra til Vester Vedsted. Her skal vi med Mandøbussen. Turen varer ca. 45 min. Mandøbussen kører igennem Danmarks største Nationalpark Vadehavet. Hvert forår og efterår er der besøg af ca. 10 millioner vadefuglearter, som er på træk. Disse fugle benytter Vadehavet, som rasteplads på deres lange rejse fra de kolde områder i nord, til de varme ynglepladser i syd. Nationalparken rummer mere end 30 små øer. Mandø er beboet med 30 indbyggere. Sammenligner man Fanø og Rømø med Mandø ses det tydeligt, at Mandø har været en fattig ø i forhold til naboøerne, idet Mandø aldrig har haft en havn. Øen er afskåret fra fastlandet 2 gange i døgnet pga. højvande, hvor vandstanden stiger ca. 1,5 m. Fanø har en færge, Rømø en dæmning og er dermed ikke afhængige af tidevandet, som man er på Mandø. På Restaurant Mandø bliver der serveret en 2-retters menu samt kaffe med kringle. Vi får en fortælling om stormfloder, tidevand og hvorfor Mandø hedder Mannø - mændenes ø. Vi kører med Mandøbussen tilbage til Vester Vedsted og derfra direkte til hjembyerne.
Opsamling:
Viborg Eksercerpladsen 06:30
Kjellerup Sørens Rejser 07:00
Silkeborg Jysk Arena 07:30
Ikast v/Føtex 08:00
Hammerum v/Brugsen 08:15
Herning Markedspladsen 08:30
Forventet hjemkomst:
Herning: ca. 17.45
Hammerum: ca 17.55
Ikast: ca. 18.10
Silkeborg: ca. 18.40
Kjellerup: ca. 19:00
Viborg: ca. 19.30