- Hele Danmarks køkkenhave
Program
Vi kører til Hou. Her sejler vi med færgen til Samsø. Under overfarten er der mulighed for at købe kaffe og brød. Sejlturen tager ca. 50 min. Når vi kommer i land på Samsø, står den lokale guide klar til at stige på bussen. Under køreturen vil guiden fortælle en masse om øen og dens historie. Midt på dagen gør vi holdt ved en restaurant. Her serveres en god frokostbuffet. Efter frokosten fortsætter rundturen. På øen ligger en perlerække af hyggelige landsbyer med hvert sit særpræg og charme. Vi kommer naturligvis til Nordby, en rigtig hyggelig lille by med sine små, snørklede gader, charmerende gamle huse og bedårende gadekær. Ballebjerg er med sine 64 meter Samsøs højeste punkt. På stedet ligger det lille (omkring 5 meter høje) ”Ballebjerg Tårn”, som blev opført i 1920. Tranebjerg er Samsøs største by og kommunesæde. Byen har godt 800 indbyggere. Samsø er et sandt eldorado, hvad grøntsager angår. Det skyldes øens milde klima, den fine landbrugsjord samt avlernes høje kvalitetskrav. Udover kartofler avles der en del andre grøntsager og ikke mindst bær (primært jordbær og solbær) på øen. Samsø har faktisk fået sit eget prædikat som Danmarks Køkkenhave. Undervejs besøger vi en gårdbutik, og får lidt smagsprøver Vi sejler retur sidst på eftermiddagen til fastlandetog kører til vores hjembyer. Under overfarten hjem bliver der serveret kaffe med kage.
Dato muligheder:
07.06.2023
02.08.2023
13.09.2023
Opsamling:
Viborg 07:00
Kjellerup 07:30
Silkeborg 07:50
Skanderborg 08:30
Forventet hjemkomst:
Skanderborg: ca. 17.05
Silkeborg: ca. 17.45
Kjellerup: ca. 18.05
Viborg: ca. 18.35