- Velkommen til dejlige Fanø
Vi kører på tværs af Jylland til Esbjerg, og undervejs finder vi et passende sted til et smurt rundstykke og en kop kaffe. I Esbjerg kører vi ombord på færgen og sejler de ca. 12 min. til Nordby på Fanø. Her stiger vores lokale guide på bussen, hvorefter vi skal opleve den dejlige naturskønne ø, med fantastiske strande og hyggelige småbyer. Ved middagstid får vi en god frokosttallerken med lokale råvarer på Restaurant Nordby. Vi får en herlig tur med mange indtryk, idet naturens højdepunkter ligger som perler på en snor. Vi skal bl.a. følge nogle af de små veje rundt på øen. Fra Fanø Bad kører vi på stranden gennem Buggyområdet til Rindby Strand. I løbet af dagen får vi også tid til at besøge den gamle søfartsby Nordby, som er præget af de mange huse fra 1800-tallet. Om eftermiddagen skal vi med færgen tilbage til Esbjerg. Herfra køres mod vores hjembyer.
Opsamlingsrute:
Viborg kl. 06.30
Kjellerup kl. 07.00
Silkeborg kl. 07.30
Forventet hjemkomst:
Silkeborg ca. kl. 17.50
Kjellerup ca. kl. 18.10
Viborg ca. kl. 18.40