Westendorf | Sørens Rejser.dk
Østrig - Westendorf

Østrig - Westendorf

- Europas smukkeste landsby

Westendorf er en pragtfuld bjerglandsby på ca.3000 indbyggere smukt beliggende i Tyrol. Byen har tidligere vundet­ konkurrencen om at være Europas smukkeste landsby. Østrig er synonym for gæstfrihed og uforglemmelige naturoplevelser. Området ved Westendorf har et betagende bjerglandskab med enorme bjergtoppe, romantiske søer og grønne enge. Oplev den fantastiske natur, spændende besøg du aldrig selv ville finde frem til, og ikke mindst den østrigske “Gemütlichkeit”.

1. dag - Danmark - Midttyskland
Vi kører til grænsen, hvor vi holder en lille pause. Derefter fortsætter vi med passende pauser til vores overnatningshotel midt i Tyskland, hvor vi bliver indkvarteret og spiser aftensmad.

2. dag – Midttyskland – Westendorf
Efter et godt morgenbord, tager vi plads i bussen og fortsætter syd på gennem Bayern og til Østrig. Sidst på eftermiddagen er vi fremme i Westendorf, hvor vi bliver indkvarteret på hotellet.

UDFLUGTER & OPLEVELSER

Osteri og frokost på Hintenbachalm
Vi tager på en lille byvandring i Westendorf, hvorefter vi kører til Hintenbachalm. Her venter et spændende besøg på det lokale osteri med rundvisning og smagsprøver. Vi nyder en frokost med østrigske specialiteter og delikatesser. Vi kører tilbage til Westendorf, hvor der bliver tid til hygge og afslapning, inden vi skal spise aftensmad på hotellet.

Kitzbüheler Horn og Kitzbühel
På denne udflugt kører vi til Kitzbühel og tager med svævebanen til Kitzbüheler Horn. Her kommer vi tæt på den charmerende alpeverden, hvor også den mindre alpe-blomsterhave kan opleves. Der er mulighed for en lille travetur og for at købe frokost i Almhytten’s restaurant. Ophold i Kitzbühel, hvor vi ser og oplever byen, inden vi kører tilbage til hotellet.

Stubachtal Panoramavej
Udflugt til en af Østrigs mest fascinerende panoramaveje, som rum­mer en unik natur. Gennem den imponerende dal, med 18 søer, 25 gletsjere samt mange Alm områder. For enden af dalen gør vi ophold, indånder den friske bjergluft og nyder naturen.

Kufstein og Ebbs
Den hyggelige by Kufstein er beliggende tæt på grænsen til Tyskland, og er en kendt og elsket turistby. Vi ser os omkring i byen og besøger en stor glasfabrik, hvor der er mulighed for at købe glasvarer med hjem. Vi skal også besøge det store gartneri, Blummenwelt Hödnerhof i nabobyen Ebbs. Her kan man gå på opdagelse i de store drivhuse, hvor der dyrkes mere end 1 million planter om året. Blandt andet, stedmoderblomster, primula, Surfinien, diverse buske, julestjerner, krydderurter, grøntsager og meget mere. Det er også her, man pynter de store vogne som man bruges til blomsteroptog, som er hvert år sidst i august.

Ørnereden
Vi kører ind i et af de allersmukkeste hjørner af Tyskland. National-parken, Berchtesgaden, er på tre sider omgivet af Østrig. Kehlsteinhaus er bedre kendt som Ørnereden. Et navn som de allierede gav Hitlers sommerresidens, fordi det er placeret på toppen af den 1.834 meter høje Kehlsteinberg. Ørnereden et af de få mindes­mærker fra nazitiden, som står næsten uberørt. Det lokker hvert år hundredtusinder af turister til. Vi kører med lokale busser op til Hitlers Ørnerede, som nu er en restaurant, hvorfra der er en storslået udsigt.

Alpenspektakel – Grillaften med musik & dans
Her i Westendorf har tyrolerorkestret ”Alpenspetakel” hjemme. Dette festlige spillemandsorkester er verdens kendt for østrigsk tyrolermusik og underholdning, når det bedst og mest festligt. Rejselederen er gerne behjælpelig med køb af billetter til ”Alpen­spektakel”. Under opholdet arrangerer hotellet en grillaften med musik og dans på hotellet.

8. dag – Westendorf – Midttyskland
Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører med passende pauser til vores overnatningshotel i Midttyskland.

9. dag – Midttyskland – Danmark
Efter morgenmaden fortsætter vi nord over med en pause ved grænsen, før vi fortsætter til vores hjembyer. Hjemkomst først på aftenen.
Afrejse/hjemkomst:
22/06 - 30/06 2019 9 dage
 
Pris for 9 dage: kr.  6.750,-
Tillæg for enkeltværelse: kr.  975,-

I prisen er inkluderet:
8 x Hotelovernatninger
8 x Morgenmad
8 x Aftensmad
1 x Svævebane
Køretur til Kehlsteinhaus med specialbus
Rundvisning på osteri og let frokost
Besøg på glasfabrik
Grillaften med musik og dans
Udflugter ifølge programmet

Valuta:
Euro
Opsamlingsrute 2 (2019)
Mødetid: 10 min. før afgang
Kjellerup Parallelvej 7 06.00
Silkeborg P-plads, Ansvej 98 06.20
Randers Gasværksgrunden Jernbanegade 05.30
Århus Musikhuset 06.10
Viby P-plads Viby, Torv v/Kirken 06.20
Skanderborg Banegården 06.45
Horsens Afk. 56 Q8 Tanken i Lund 07.00
Vejle Afk. 60 v/ Solkilde Alle 07.20
Kolding Afk. 63 Pendlerplads v/ Scandic 07.40
Rødekro Afk. 70 v/ Shell 08.20
Padborg Afk. 76 Lejrvejen v/ OK tanken 08.45

Tip en ven

Til
Navn:
E-mail:

Fra
Navn:
E-mail:
Besked (valgfri)