Skip to main content

Wien

- Kunst, kultur og klassisk elegance i den smukke hovedstad

Wien, Østrigs fortryllende hovedstad, er kendt verden over som Musikkens By. Her har nogle af historiens største komponister – som Mozart, Beethoven og Strauss – levet og skabt værker, der stadig genlyder i byens mange koncertsale og operahuse. Men Wien er langt mere end klassisk musik. Byens rige kulturarv mærkes i dens storslåede arkitektur, fra kejsertidens paladser og barokke kirker, til moderne byrum og stilren samtidskunst. Samtidig pulserer Wien af liv med hyggelige kaffehuse, elegante butikker og grønne parker. Der venter os en uforglemmelig oplevelse i denne smukke storby.

1. og 2. dag - Danmark – Tyskland - Wien
Vi kører med passende pauser til vores overnatningshotel i Tyskland, hvor vi spiser aftensmad. Næste dag kører vi videre østpå og mod Wien, hvor vi ankommer til eftermiddag. Vi bliver indkvarteret på vores hotel og mødes til aftensmaden i hotellets restaurant.

UDFLUGTER & OPLEVELSER

Wien
Efter en solid morgenmad går turen til centrum, for en guidet gåtur gennem Wiens historie. Undervejs lærer vi Wien at kende, fra sin charmerende side, med smalle gader og besøger byens vartegn – Stephansdom. Katedralen er et verdensberømt kulturelt monument og et symbol på den østrigske identitet. Turen byder også på anekdoter om kejserhuset, historier om Sacher og Sachertorte, kaffehuse og byens ældste konditori.
Der bliver også et stop hos Swarovski, hvor I får en introduktion til Crystal Worlds og deres historie. Turen slutter ved Naschmarkt, hvor der er fri til shopping eller museumsbesøg.

Wachau og vin
I dag oplever vi det pittoreske Dürnstein med en naturskøn bådtur fra Krems – en perfekt start på en dag med afslapning og udforskning. Ved ankomst kan vi nyde den historiske bys charme og udsigten over Donau. Derefter går turen videre til det berømte Stift Melk, hvor vi får en guidet rundvisning. Om eftermiddagen besøges en særlig vingård i Wachau, omgivet af abrikostræer – en helt unik oplevelse. Først en guidet rundtur i vingården, derefter en introduktion til vinfremstilling og til sidst en vinsmagning. Aftenen rundes af med en middag på vingården, hvor lokale specialiteter serveres sammen med udsøgte vine.

I de østrigske Kejsers fodspor
Dagen starter med et besøg på Schönbrunn Slot, den tidligere kejserlige residens (inkl. entré og audioguide). Vi ska se statsrum, private gemakker og de overdådige interiører fra 1700-tallet under Maria Theresia. Efter lidt fritid i slotsparken fortsætter vi i de østrigske Kejsers fodspor med et besøg i Kejserlejlighederne og Sisi-Museet, hvor vi får et indblik i det kejserlige liv. Om aftenen besøger vi det ikoniske Prater, tidligere kejserlig forlystelsespark og inspiration for Strauss. Her nydes en klassisk Wiener Schnitzel (3-retters middag) – en absolut nødvendighed ved ethvert Wiens-besøg!

Klosterneuburg, Kahlenberg og klassisk koncert
Wiens skove byder på mange oplevelser! Vi besøger Klosterneuburg Kloster og får en guidet tur. Verdun-alteret betragtes som et enestående kunstværk både teknisk og indholdsmæssigt. Turen fortsætter til Kahlenberg, Wiens bedste udsigtspunkt, hvor vi kan nyde panoramaudsigten over hele byen. Om aftenen venter en magisk aften i et historisk wiensk palæ med klassisk koncert, hvor værker af Mozart og Strauss fremføres i en elegant, kejserlig atmosfære – en hyldest til Østrigs rige musikarv.

7. og 8. dag - Wien- Tyskland- Danmark
Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører med passende pauser til vores overnatningshotel i Tyskland.  Næste morgen kører vi videre mod Danmark, med forventet ankomst til vores hjembyer først på aftenen.

Søg rejse

Kort

UdgåendeAntal dageDestinationHotelLedige pladserFra pris

August 2026

23/8 - se afgangstider8WienPlaza Inn Gasometer ViennaMere end 810.295,-BestilMere information

Hotel

Plaza Inn Gasometer Vienna

Værelserne på Plaza Inn Wien Gasometer er moderne indrettet. Hvert værelse har seng, aircondition, WLAN, 43-tommer tv, telefon og badeværelse med enten bruser eller badekar. Om morgenen kan gæster nyd...

Rejsekalender

15/9Øland og GotlandFra 8.295,-
18/9PellwormFra 950,-
18/9SamsøFra 795,-
19/9REGAN VestFra 825,-
22/9Østrig - ZillertalFra 7.499,-

Kontakt os

Adresse:
Sørens Rejser A/S
Parallelvej 7
DK-8620 Kjellerup, Mandag-Torsdag 08.00-16.00 · Fredag 08.00-15.00
  • Rejsekatalog logo