Jul i de 3 Hansestæder | Sørens Rejser.dk
Jul i de 3 Hansestæder

Jul i de 3 Hansestæder

- Schwerin, Wismar og Lübeck

Fra slutningen af november forvandles de gamle bydele i næsten alle tyske byer, med respekt for sig selv, til levende juleeventyr. Syd for den danske grænse finder man ca. 2.500 tyske julemarkeder.

Duften af rygende varm glühwein, glaserede æbler og brændte mandler fylder vintermørket i de smukke, historiske bykerner. Flere af dem figurerer på UNESCOs liste over verdens kulturarv, og de tiltrækker hvert år tusindvis af mennesker med boder, der har alt hvad julehjertet kan begære af gaveidéer og søde sager.

1. dag – Wismar
Der køres med passende pauser syd på og undervejs finder vi et passende sted til morgenkaffen og et smurt rundstykke. Vi kører til Wismar, hvor vi ankommer over middag. Vi bliver indkvarteret og eftermiddagen nyder vi i Wismar by. Den gamle Marktplatz giver et godt indtryk af hansestadens enorme rigdomme, der blev samlet under byens storhedstid i middelalderen. Wismar har været under svensk herredømme, hvilket stadig præger byen. Her kan man f.eks. drikke en kop varm glühwein i ”Der Alte Schwede”, byens ældste bygning. Aftensmaden spiser vi på hotellet.

2. dag – Schwerin
I dag kører vi til Schwerin, hvor det kæmpemæssige juletræ stråler i al sin glans på Marktplatzen. Pladsen, er mest berømt for sit torneroseslot, der troner på sin egen ø i en sø midt i centrum, og hvor vores egen Dronning Alexandrine er født. Nabolandet Polen præger Schwerins julemarked indenfor kunsthåndværk og kulinariske fristelser. Der bliver tid til frokost i byen, inden vi sidst på eftermiddagen kører tilbage til Wismar. Aftensmad på hotellet.

3. dag – Lübeck
Efter morgenmaden pakkes bussen, og vi kører til Lübeck. Julemarkedet i Lübeck trækker hvert år mere end 250.000 mennesker til. Det er Tysklands måske mest kendte julemarked, med en popularitet, som rækker langt ud over landets grænser. Med sin beliggenhed ved Østersøkysten og midt i den gamle bydel af Lübeck, er det desuden et stykke kulturhistorie. Når man er på disse kanter, kan man smage på et stykke af den berømte Niederegger marcipan, der er synonym med julemarkedet. Midt på eftermiddagen forlades Lübeck. Der gøres ophold ved grænsen, hvor der er mulighed for at handle, inden vi fortsætter mod vores hjembyer.
Afrejse/hjemkomst:
07/12 - 09/12 2020 3 dage
 
Pris for 3 dage: kr.  2.995,-
Tillæg for enkeltvær.: kr.  495,-

I prisen er inkluderet:
1 x Kaffe og rundstykke ved bussen
2 x Hotelovernatninger
2 x Morgenmad
2 x Aftensmad

Valuta:
Euro
Opsamlingsrute 2 (2020)
Mødetid: 10 min. før afgang
Kjellerup Parallelvej 7 06.00
Silkeborg P-plads, Ansvej 98 06.20
Århus Musikhuset 06.10
Viby P-plads Viby, Torv v/Kirken 06.20
Skanderborg Banegården 06.45
Horsens Afk. 56 Q8 Tanken i Lund 07.00
Vejle DTC v/Trailervej 07.20
Kolding Afk. 63 Pendlerplads v/ Scandic 07.40
Rødekro Afk. 70 v/ Shell 08.20
Padborg Afk. 76 Lejrvejen v/ OK tanken 08.45

Tip en ven

Til
Navn:
E-mail:

Fra
Navn:
E-mail:
Besked (valgfri)