3 Julemarkeder i 3 lande | Sørens Rejser.dk
3 Julemarkeder i 3 lande

3 Julemarkeder i 3 lande

Norge, Sverige og Tyskland

I Norge er julemarkeder lig med kristne traditioner, norsk håndværk, mad og ikke mindst julegave indkøb. Svenske julemarkeder er traditionsrige og julemanden, eller Tomtefar, som han hedder i Sverige, går rundt på gaderne til glæde for de mindste. Sverige har øje for kunsthåndværk, især sløjd. Sidst men ikke mindst, er der tyske julemarkeder. Der kommer du hverken til at sulte eller tørste. Udvalget af mad og drikke er stort. ”Glühwein”, den tyske variant af gløgg, fremstilles af rødvin og er krydret med kanel, nellike og citronskal. Fælles for de 3 landes julemarkeder er hygge, musik og god julestemning i de gamle bydele.

1. dag – Liseberg i Sverige
Vi kører til Frederikshavn, hvor vi skal med færgen til Göteborg. Ombord på morgenfærgen serveres der brunchbuffet. Vi kommer til Göteborg ved middagstid og kører til Liseberg, som til dagligt er Nordens største forlystelsespark. I juletiden bliver Liseberg for­vandlet til et hvidt vinter ”wonderland” med alt fra Polkagrise til krystal i boderne. Julemarkedet er kåret som Sveriges største, hvor mere end 5 millioner glitrende julelys får parken til at lyse op i vintermørket. Vi har god tid i parken og først sidst på eftermiddagen, kører vi til vores hotel hvor aftensmaden venter.

2. dag – Norske specialiteter i Oslo
Vi kører nordpå i vinterlandskabet og ind i Norge. Langs fjorden til Norges hovedstad Oslo, hvor vi stopper i centrum ved Spikersuppa med delikatesser og håndarbejde, et juleværksted, pariserhjul og anden hyggelige juleaktiviteter. Vi får nogle timer på egen hånd og tid til frokost. Kl. 14.00 stiger vi ombord på Colorline, som sejler os fra Oslo til Kiel. Sejlturen er fantastisk flot og på turen igennem fjorden, ser vi ind på vinterlandskabet. Ombord vil du opleve en fantastisk stemning på Promenaden - en 160 meter lang hoved­gade fuld af restauranter, barer, caféer og butikker. Til aften er der stor julebuffet ombord i skibets resturent, og derefter er der et væld af underholdning som internationale shows og live musik.

3. dag – Tysk tradition i Kiel
Vi spiser morgenmaden ombord på færgen, imens vi nyder indsej­lingen i Kiel. Kl. 10.00 er vi fremme, hvorefter vi kører ind til i det centrale Kiel. Som delstatens hovedstad har Kiel naturligvis noget at leve op til, og julemarkedet i den gamle hansestad er også et af Nordtysklands største. Ud over shoppingcentrene er der jule­stader i Holstenstrasse og Alter Markt. Næsten 100 julestande breder sig over Holstenplatz, Asmus-Bremer-Platz og Alter Markt. Hen ad eftermiddagen kører vi til hjemad igen. Vi holder pause ved grænsekioskerne til de sidste indkøb og aftensmad. Vi forventer at være hjemme sidst på aftenen.
Afrejse/hjemkomst:
07/12 - 09/12 2019 3 dage
 
Pris for 3 dage: kr.  3.395,-
Tillæg for enkeltværelse: kr.  995,-
Tillæg for udv. kahyt pr. per: kr.  499,-

I prisen er inkluderet:
2 x Overnatning
3 x Morgenmad
1 x Aftensmad
1 x Julebuffet
Sejltur Danmark/Sverige
Sejltur Norge/Tyskland
Entré til Liseberg
Udflugter ifølge programmet

Valuta:
Euro
Opsamlingsrute 5 2019
Mødetid: 10 min. før afgang
Viborg Eksercerpladsen Fr*
Kjellerup Parallelvej 7 Fr*
Silkeborg P-plads, Ansvej 98 Fr*
Randers Gasværksgrunden Jernbanegade Fr*
Århus Musikhuset Fr*
Viby P-plads Viby, Torv v/Kirken Fr*
Skanderborg Banegården Fr*
Horsens Afk. 56 Q8 Tanken i Lund Fr*
Vejle Afk. 60 Dandyvej v/Pendlerplads Fr*

 
*fremsendes

Tip en ven

Til
Navn:
E-mail:

Fra
Navn:
E-mail:
Besked (valgfri)