Julemarked i KBH | Sørens Rejser.dk
Sørens Rejser
Julemarked i København

Julemarked i København

Julestemning i København

Julen er over os, og København er kommet i julestemning. Hovedstaden oser af hygge og god stemning i julemånederne. Byens kirker inviterer til julekoncerter, og teatrene byder på hyggelige juleforestillinger. Se byens flotte ud­smykning mens du køber julegaver eller nyder et dejligt glas gløgg på et af de mange julemarkeder eller caféer. Julen i Tivolis små landsbyer summer af liv, når mere end 70 stadeholdere rykker ind med deres store udbud af pynt, gaver, delikatesser, mad og drikkevarer. Benyt de mange shopping tilbud der findes til julegave indkøb, f.eks. Copenhagen Mall / Fisketorvet, Magasin eller snup metroen direkte til Fields.

1. dag:
Turen går over Fyn, hvor der holdes en pause, inden vi fortsætter til København. Vi er fremme over middag, og her kan vi indlogere os med det samme. Vores hotel ligger centralt. Så der bliver god tid til at opleve julestemningen, både på Strøget og i Tivoli.

2. dag:
Hotellet serverer morgenbuffet. Resten af dagen er til fri rådighed, inden afgang fra hotellet kl. 15.00. Mulighed for opbevaring af bagage på hotellet. Hjemturen går igen over Fyn med en pause undervejs. Derfra til vores hjembyer med ankomst først på aftenen.

OPLEVELSER I KØBENHAVN

Julestemning i Nyhavn
De stemningsfulde gamle huse ligger side om side langs kajen i Nyhavn, og er en smuk kulisse for det årlige Julemarked. Husene og bådene i kanalen er pyntet op med lys og granguirlander, og juletræet står tændt. Boderne frister med danske julespecialiteter, dekorationer, julegaver, julegodter lys og kunsthåndværk.

Julestemning i Tivoli
Tivoli byder igen på mange forlystelser, og fantastisk smuk jule­udsmykning. Der er mulighed for at møde julemanden og hans rensdyr - og børn i alle aldre kan fortælle julemanden deres ønsker.

Shopping
Fisketorvet med sine 124 butikker, restauranter og 10 biografsale ligger nabo til vores hotel. Strøget naturligvis, Københavns største shoppingsområde med sine 1,1 km udbud af alt hvad hjertet begærer af butikker. Forenden af Strøget når man til Kongens Nytorv hvor Magasin Du Nord har lagt siden 1894.
Afrejse/hjemkomst:
01/12 - 02/12 2018 2 dage
08/12 - 09/12 2018 2 dage
15/12 - 16/12 2018 2 dage
 
Pris for 2 dage: kr.  1.495,-
Tillæg for enkeltvær.: kr.  375,-

Bemærk:
Ekstra opsamling i Viborg, Tinghallen 8:00

I prisen er inkluderet:
1 x Hotelovernatning
1 x Morgenmad

Valuta:
Danske kr.
Opsamlingsrute 8
Mødetid: 10 min. før afgang
Kjellerup Parallelvej 7 08.30
Silkeborg Shell, Søtorvet 08.50
Randers P-pladsen ved Randershallen 07.50
Århus Musikhuset 08.40
Viby P-plads ved Torv/Kirken 08.50
Skanderborg Banegården 09.15
Horsens Q8 Tanken i Lund 09.30
Vejle DTC Torvet 09.50
Middelfart Frakørsel 58 Strib V/ p.plads 10.20
Odense Frakørsel 50 Hjallese. V/ Krumtappen 10.50
Nyborg Frakørsel 44 Knudshoved. Rasteplads 11.15
Sørens Rejser

Tip en ven

Til
Navn:
E-mail:

Fra
Navn:
E-mail:
Besked (valgfri)