Tag børnebørn, børn, venner – ja, endda naboen – med på en dag i sneen
Drømmer du om sne og ski uden at skulle rejse langt? Kun ca. 2,5 timers kørsel syd for grænsen ligger Snow World Bispingen. Et fantastisk indendørs skiområde med perfekte pister året rundt. 23.500 kvadratmeter indendørs skihal, med egne lifter, skiskole og pistemaskiner. I hallen er der 3 lifter og en 100 meter bred bakke at boltre sig på. Temperaturen i hallen er konstant mellem -2° og -4°C og 13 effektive snekanoner sørger for frisk sne hver dag. Om du er til skiløb, snowboard, øvet, nybegynder eller bare vil nyde hyggen i sneen – SnowWorld Bispingen har det hele!
Program
Afgang fra vores opsamlingssteder. Vi kører sydpå og finder et passende sted til morgenkaffen og et smurt rundstykke. Der bliver udleveret en sandwich i bussen, inden vi før middagstid ankommer til SnowWorld. Vi får udleveret alt grej, så vi er klar til små 4 timers leg på pisterne. Sidst på eftermiddagen er der fælles aftensmad i buffetrestauranten. Vi kører hjemad og holder en passende pause undervejs. Forventet hjemkomst sidst på aftenen.
Bemærk:
Med i pakken er alt udstyr. Ski eller snowboard, hjelm, sko, jakker og bukser.
Pris: 1.175 - Inkl i prisen:
- Bustransport
- Kaffe/the og smurt rundstykke
- Sandwich
- Entré til SnowWorld
- Liftkort
- Skipakke med udstyr
- Buffet
Afgangstidspunkter:
05:30 Kjellerup
06:00 Silkeborg
06:30 Skanderborg
06:50 Horsens
07:10 Vejle
07:30 Kolding
HUSK: Pas, varmt tøj, handsker og højt humør.


.png)







