Skip to main content

Sverige – Stockholm og Ålandsøerne

- Nordens Venedig og den smukke skærgård

Sveriges smukke hovedstad, Stockholm, er bygget på 14 øer, som forbindes af 56 broer. Derfor kaldes byen ofte for ”Nordens Venedig”. Stockholm byder på et væld af spændende museer og seværdigheder. Vi oplever blandt andet Djurgården, Vasamuseet og Gamla Stan med de hyggelige gader og den charmerende middelalderstemning. Byen summer af liv, men samtidig findes der smuk og uberørt natur tæt på centrum. Vi besøger også Ålandsøerne – en selvstyrende finsk øgruppe med eget flag, egne frimærker og eget parlament. Det officielle sprog er svensk, mens valutaen er euro. Her venter et enestående øhav med tusindvis af øer, holme og skær.

1. dag – Danmark, Göteborg og Stockholm
Vi kører til Frederikshavn, hvorfra vi sejler med Stena Line til Göteborg. Under overfarten nyder vi en morgenbuffet ombord. Fra Göteborg fortsætter vi med bussen til Stockholm, hvor vi bliver indkvarteret på vores hotel og spiser middag.

UDFLUGTER & OPLEVELSER

Byrundtur og sejltur i Stockholms skærgård
Stockholm er en fantastisk by at gå på opdagelse i. På vores byrundtur oplever vi flere af byens store seværdigheder, blandt andet Gamla Stan, som er Stockholms ældste bydel. Dagen byder også på en sejltur i Stockholms smukke skærgård med omkring 30.000 øer, holme og skær. Skærgården strækker sig fra Stockholm og cirka 80 kilometer ud i Østersøen. Området er kendt for sin enestående natur, hyggelige øsamfund, klipper, skove og traditionelle svenske træhuse.

Drottningholm Slot og Vasamuseet
Vi tager på en dejlig sejltur på Mälaren fra Stockholms centrum til Drottningholm Slot, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Slottet stammer fra 1600-tallet og ligger omgivet af en eventyrligt smuk park. Siden 1981 har det været den svenske kongefamilies private bolig. Selvom familien bor her til daglig, er dele af slottet og parken åben for besøgende. Om eftermiddagen besøger vi Vasamuseet, som er Sveriges mest besøgte museum. Her oplever vi det imponerende krigsskib Vasa, hvis jomfrurejse i 1628 kun varede omkring 20 minutter. Skibet nåede ikke længere end ud i Stockholms havn, før det sank. Først 333 år senere blev Vasa hævet igen, og i dag består skibet af cirka 98 procent originale dele.

Heldagstur til Ålandsøerne
Efter morgenmaden kører vi til Grisslehamn, hvorfra vi sejler til Eckerö på Åland. Der venter os en smuk sejltur mellem skærgårdens mange øer og holme. Vi har bussen med til Åland og kører rundt på øerne, som er forbundet af broer, dæmninger og små færger. Der bliver også tid til at opleve Mariehamn på egen hånd. Byen ligger på en smal halvø og kaldes også ”byen med de 1.000 lindetræer”. Gå en tur ved havnen, kig indenfor i de arbejdende værksteder, eller besøg SALT-butikken, som byder på ålandsk kunsthåndværk af høj kvalitet. På sejlturen tilbage til Sverige nyder vi en aftenbuffet ombord.

5. dag – Stockholm, Göteborg og Danmark
Efter morgenmaden forlader vi Stockholm og følger E20 mod Göteborg. Herfra sejler vi med Stena Line til Frederikshavn og nyder aftensmaden under overfarten. Fra Frederikshavn fortsætter vi til vores hjembyer, hvor vi forventer at være tilbage midt på aftenen.

                                                             
Praktisk:
- Husk legitimation som et pas, et nordisk kørekort eller et nationalt ID-kort (ej det digitale på mobilen)
-Husk at mange steder i Sverige er de kontant ”løse” så medbring gerne visa, master eller internationale betalingskort.  

Søg rejse

Kort

UdgåendeAntal dageDestinationHotelLedige pladserFra pris

Juli 2027

12/7 - se afgangstider5Stockholm og ÅlandsøerneClarion Hotel AmarantenMere end 88.395,-BestilMere information

Hotel

Clarion Hotel Amaranten

Et moderne og hyggeligt hotel med en central beliggenhed på Kungsholmen i Stockholm. Hotellet ligger tæt på rådhuset, den smukke promenade langs Norr Mälarstrand og banegården. Derudover er der gode c...

Rejsekalender

1/10Badehotellet på Nyvang Fra 995,-
1/10Badehotellet på Nyvang - BUS 2Fra 995,-
2/10Sort SolFra 795,-
3/10REGAN VestFra 845,-
3/10Mallorca Fra 8.995,-

Kontakt os

Adresse:
Sørens Rejser A/S
Parallelvej 7
DK-8620 Kjellerup, Mandag-Torsdag 08.00-16.00 · Fredag 08.00-15.00
  • Rejsekatalog logo