
- Ballet i Operaen
Svanesøen er det helt store balletbrag med fabelagtig dans, magisk lyssætningen og overdådige kostumer på Operaen.
Den unge, søgende prins Siegfried forelsker sig i den yndigste, hvide svaneprinsesse Odette, men lader sig også lokke af hendes sorte modsætning Odile; den ene er renhed og poesi, den anden er forførelse og fordærv. Svanesøen er det helt store passionsdrama om kampen mellem lysets og mørkets kræfter, mellem det gode og det onde, kærlighed og had – og her næsten 150 år efter ballettens tilblivelse formår den stadig at gribe et moderne publikum. Den spiller på hele følelsesregistret, og til Tjajkovskijs berusende musik præsenteres en overflod af bravurdans.
1. dag - Brunch og ballet
Efter opsamling køres til Lillebælt, hvor vi, med udsigt til Lillebælt, nyder en dejlig brunchbuffet på Café Razz. Vi fortsætter til København, hvor vi bliver indkvarteret på Babette Guldsmeden. Her får vi tid til at slappe af inden vi til aften spiser en 2-retters menu på Café Petersborg. Caféen er en af Københavns allerældre restauranter, hvis historie går helt tilbage til midten af 1700-tallet. Navnet Petersborg har caféen fået, da den russiske konsulat i sin tid havde til huse i ejendommen. Efterfølgende kører vi til Operaen på Holmen, hvor vi ser Svanesøen.
Forestilling tager 2 timer og 30 minutter inkl. én pause
2. dag - Den Sorte Diamant
Vi får morgenbuffet på hotellet. Herefter skal vi på rundvisning i Den Sorte Diamant, som er Det Kgl. Biblioteks kulturhus i København. Den Sorte Diamant åbnede i 1999, og er bygget sammen med den oprindelige biblioteksbygning fra 1906. Efter rundvisningen får vi tid på egen hånd til frokost i byen inden vi hen ad eftermiddagen kører retur mod Jylland.