I uge 7 2025 kan du i samarbejde med Silkeborg Skiklub & Sørens Rejser komme til Zillertal i Østrig på skiferie.
Program:
Lørdag: d. 8. februar. kl. 15.00 afrejse fra Silkeborg med mulighed for opsamling ned gennem Jylland. Vi benytter en moderne langtursbus med alle nødvendige faciliteter – drikkevarer kan købes i bussen. Af hensyn til pladsen i bussen, bedes I begrænse jeres bagage. Naturligvis er der plads til egne ski. Der vil være nogle korte ophold undervejs, hvor der er mulighed for at købe eller spise egen medbragt mad. Der er ikke ophold ved grænsehandelen hverken på ud- eller hjemturen.
Søndag: d. 9. februar ankommer vi til morgenmad på Hotel Kirchlerhof, hvor vi indkvarteret på værelserne i løbet af dagen, når værelserne er klar. Der vil være mulighed for begynder skitræning eller frit skiløb. Bemærk at liftkortet allerede gælder fra om søndagen!
Mandag – Fredag: Mulighed for alpin skitræning fra 4 år og opefter med vores egne danske skiinstruktører, samt turhold og selvkører. Alle aktiviteter afsluttes inden kl. 13.00, hvorefter eftermiddagen er til fri disposition. Sidst på dagen kan der være mulighed for deltagelse i forskellige aktiviteter f.eks. wellness og forfriskninger i hotellets kælder, afterskiing med pizza og øl/vin/vand, tegnekonkurrencer og en spilleaften med medbragte spil. En af dagene holder vi en workshopdag, hvor der er mulighed for forskellige skiaktiviteter. Som noget nyt i 2025, vil vi på workshopdagen også lave en vandretur i bjergene. Vil du med på vandreturen, er det vigtigt at medbringe gode støvler eller sko og evt. vandrestave.
Lørdag: Efter morgenmaden er dagen til fri disposition. Værelserne skal forlades senest kl. 10.00. Der vil være mulighed for bad og omklædning i hotellets wellness afdeling i kælderen inden hjemrejsen, samt opbevaring af bagage. Kl. 17.00 spiser vi middag på hotel Kirchlerhof og bussen kører mod Danmark kl. 18.00.
Søndag: d. 16. februar forventer vi at være i Silkeborg først på formiddagen.
Med Silkeborg Skiklub vil du opleve:
· Praktisk afrejse- og hjemrejsedag enten med bus eller egen bil – hele 7 dage på ski
· Tre stjernet og nyrenoveret familiehotel med wellness i kælderen
· Nyrenoverede og hyggelige værelser med bad, toilet, telefon og TV – mulighed for opredning i dobbeltværelser
· Stor morgenmadsbuffet, eftermiddagsservering, aftensbuffet og børnemenu
· En hyggelig by med sportsbutikker, supermarkeder og gode afterskiing muligheder
· Tæt på kabineliften – næsten muligt at stå på ski direkte hjem til hotellet
· Mange skiområder i dalene og garanteret snesikkert skiterræn på gletscheren
· Gratis alpin skitræning af danske trænere organiseret under Danmarks Skiforbund
· Mulighed for turhold og selvkører som alternativ til skiundervisning
· Super-skipas i 7 dage - søndag til lørdag
· Meget familievenligt skiområde med udfordringer for alle
· Mulighed for tilskud til kør selv forudsat bussen er fyldt op
· Rabatmuligheder på leje af ski og køb af ski udstyr i byen Vorderlanersbach, hvor vi bor på hotellet Kirchlerhof
· Fælles arrangementer på hotellet og skiområdet, herunder en workshopdag
Snowboard træning:
Såfremt der ved tilmeldingen er tilstrækkelige, som ønsker snowboardtræning, arrangeres det med østrigsk instruktør én dag i løbet af ugen, forventeligt på workshopdagen. Træningen er for egen regning og betales særskilt. Hvis der er tilstrækkelige tilmeldt til snowboard og vi kan få en dansk snowboardinstruktør med på turen, kan der være en mulighed for, at vi opretter et hold, som alternativ til alpin skitræning.
Skiområdet:
Er anlagt nord for vintersportsbyen Vorderlanersbach. Vores liftkort giver os mulighed for at benytte 52 forskellige lifte og 227 km. pister fordelt på 32 km. sorte, 136 km. røde og 59 km. blå. Der er gratis skibus ca. hvert kvarter til andre skiområder i nabolaget. Se evt. www.tux.at
Spørgsmål til turen: Kontakt Bettina Skovsted Hvidberg – 22751988 – uge7ssk@silkeborgskiklub.dk
Tilmelding og betaling: Tilmelding kan ske fra 9.9.2024 på mailen uge7ssk@silkeborgskiklub.dk via fremsendelse af tilmeldingsskemaet. Tilmeldingen er naturligvis bindende og forudsætter, at du/I er medlem af skiklubben og samtidig med tilmeldingen indbetaler et depositum på 1.000 kr. pr. person på konto nummer 7170-1298748, tilhørende Silkeborg Skiklub. Restbeløbet for skirejsen skal indbetales på samme konto nummer 7170-1298748 senest d. 10.1.2025. Vi har et begrænset antal pladser, men vil naturligvis forsøge at efterkomme alles ønsker. Det skal bemærkes, at dem som har været længst medlem af Silkeborg Skiklub, har første prioritet. Du/I vil modtage en skriftlig bekræftelse inden udgangen af oktober 2024. Ved tilmeldingen til uge 7 turen giver du samtidig samtykke til, at dine og dine medrejsendes data videregives til turens hotel for at sikre korrekt bookning. Se i øvrigt Silkeborg Skiklubs persondata (GDPR) politik på www.silkeborgskiklub.dk.