- Idyllisk landskab
Efter opsamlingen kører vi mod Mariager, hvor vi går ombord på Svanen. Her venter en smuk, to timers sejltur på Mariager Fjord. Undervejs nyder vi en let frokostbuffet ombord, mens det afvekslende landskab glider forbi.
Mariager Fjord byder på idyllisk natur og spændende kulturhistorie. Fjorden strækker sig over 35 kilometer fra Kattegat ved Als Odde til Hobro mod vest, og snor sig mellem skovklædte skrænter, grønne bakker og små hyggelige byer. Landskabet er formet af istiden, og på fjordens nordside ligger Bramslev Bakker med høje og dale, hvor enebærbuske, lyng, græs og vilde roser præger naturen.
Vi læner os tilbage og nyder maden, udsigten og det gode selskab. Efter en dejlig sejltur er vi tilbage i Mariager, hvor der bliver en pause til at nyde livet på havnen og Mariager by. Vi kører retur mod vores hjembyer, som vi forventer at komme til hen ad eftermiddagen.
Opsamlingsrute:
Viby kl. 09.25
Musikhuset kl. 09.40
Randers kl. 10.00
Forventet hjemkomst:
Randers ca. kl. 15.45
Musikhuset ca. kl. 16.25
Viby ca. kl. 16.40








