Skip to main content

Livsnydertur

- Usedom, en perle ved Østersøen

Siden slutningen af 1800-tallet har denne tyske ø tiltrukket gæster med sine charmerende badehoteller, sandstrande og en betagende natur. Vi overnatter på Steigenberger Grand Hotel & Spa, som ligger direkte ud til Østersøstranden i Heringsdorf. Hotellet byder på en imponerende spaafdeling på 2.000 m² med opvarmet udendørs pool, en bistro langs strandpromenaden, en SPA-bistro med solterrasse, bar, bibliotek og vinotek. Fra hotellet kan man nyde den fantastiske udsigt over Østersøen fra strandterrassen eller slappe af med en drink i Steigenbergers vinbar eller café-bar. Med hele 1.906 solskinstimer om året er Usedom Tysklands mest solrige område – ideelt til en livsnydertur.

1. dag - Danmark – Usedom
Efter opsamling kører vi sydpå og finder et sted, hvor vi kan nyde morgenkaffe og et smurt rundstykke. Vi krydser grænsen og holder til middagstid pause for at nyde frokostpakken. Turen går videre mod øen Usedom og den charmerende badeby Heringsdorf. Her bliver vi indkvarteret på vores hotel og har lidt tid til at slappe af eller udforske området. Om aftenen mødes vi til en dejlig middag i hotellets restaurant.

UDFLUGTER OG OPLEVELSER

Der er planlagt én udflugt på denne rejse, derudover bestemmer man selv hvad man vil bruge tiden til. Vi spiser morgenmad og aftensmad sammen på hotellet alle dage. Den 12 km lange strandpromenade ligger udenfor døren og giver adgang til mange oplevelser.  På hotellet kan du slappe af i hotellets Baltic Sea Grand Spa Usedom – et 2.000 m² stort wellnessområde med opvarmet udendørs pool, vitalitetspool og et generøst saunaområde. Spa-teamet tilbyder en bred vifte af behandlinger, der kan købes på stedet, og gør dit ophold til en uforglemmelig wellness-oplevelse.

Bustur til Peenemünde
Efter morgenmaden tager vi langs kysten nordpå mod Peenemünde og til Historisk Teknisk Museum.  Museet, beliggende i en tidligere kraftværksbygning byder på spændende udstillinger med en DDR-korvet, russiske MIG-fly og gammelt jernbanemateriel, der tilsammen giver et fascinerende indblik i teknologisk og historisk udvikling.

Derudover anbefaler vi blandt andet følgende udflugter på egen hånd.   

Cykeltur
For dem, der ønsker det, er der mulighed for at leje cykler på hotellet og udforske de naturskønne cykelstier i området. En anbefalet tur går over grænsen til den polske havneby Świnoujście, hvor du kan opleve nye smagsoplevelser og en anderledes kultur.

Skovtårnet
Det 33 meter høje, firkantede udsigtstårn er en rekonstruktion af det gamle Bismarckwarte, et populært udflugtsmål fra 1907 til 1946. Fra toppen, 75 meter over havet, befinder man sig på Usedoms højeste punkt. Fra udsigtsplatformen kan man nyde den imponerende panoramaudsigt over hele øen.

Kaiser Wilhelm-broen i Heringsdorf
Folk i Heringsdorf er stolte af "deres" mole, og med god grund. Med sine 508 meter er Heringsdorf-molen ikke kun Tysklands næst længste, men også en af Europas længste. Siden 1995 har den, som efterfølgeren til den oprindelige "Kaiser Wilhelm Bridge," budt både lokale og besøgende velkommen til en unik gåtur.

5. dag - Usedom - Danmark
Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører mod Danmark. Vi stopper ved grænsekioskerne, inden vi fortsætter mod vores hjembyer.

Søg rejse

Kort

Afgange og priser

UdgåendeAntal dageDestinationHotelLedige pladserFra pris

Maj 2025

18/5 - se afgangstider5Livsnydertur til UsedomSteigenberger Grandhotel & Spa HeringsdorfMere end 86.295,-BestilMere information

Hotel

Steigenberger Grandhotel & Spa Heringsdorf

Steigenberger Grandhotel & Spa Heringsdorf

Hotellet er beliggende direkte ned til stranden i Heringsdorf. Fra hotellet er der udsigt til parken, strandpromenaden og Østersøen. Heringsdorf er kendt for sin mole, som kun ligger 700 meter fra hot...

Rejsekalender

7/12Juleshopping i FlensborgFra 395,-
7/12Jul i Hamborg Fra 595,-
7/12Jul i Lübeck Fra 595,-
8/12Julemarked på Børglum KlosterFra 725,-
10/12Julemarked i Hamborg, Lübeck & KielFra 1.995,-

Kontakt os

Adresse:
Sørens Rejser A/S
Parallelvej 7
DK-8620 Kjellerup, Mandag-Torsdag 08.00-16.00 · Fredag 08.00-15.00
  • Rejsekatalog logo