
Jul i Nordtyskland 3 dage
Fra slutningen af november ligger der syd for den danske grænse mere end 2.500 originale julemarkeder i forskellinge tyske byer. Duften af rygende varm glühwein, glaserede æbler og brændte mandler fylder vintermørket i de smukke, historiske bykerner. Vi besøger Wismar, Rostock og Schwerin, der med de mange boder, har alt hvad julehjertet kan begære af gaveideer og søde sager.
1. dag - Wismar
Der køres med passende pauser syd på og undervejs finder vi et passende sted til morgenkaffen og et smurt rundstykke. Vi kører til Wismar, hvor vi bliver indkvarteret i centrum. Eftermiddagen
nyder vi i Wismar by, hvor den smukke by sørger for sin del af underholdningen under Wismars julemarked. Den gamle Marktplatz giver et godt indtryk af den gamle hansestads
enorme rigdomme, der blev samlet under byens storhedstid i middelalderen. Wismar har været under svensk herredømme, hvilket stadig præger byen – her kan man f.eks. drikke en kop
varm glühwein i ”Der Alte Schwede”, byens ældste bygning. Aftensmaden spiser vi på hotellet.
2. dag – Rostock
Julemarkedet i Rostock er Nordtysklands største og finder sted i Rostocks historiske centrum mellem Neuer Markt og Kröpeliner Tor. Desuden er der et historisk julemarked ved Kloster zum
Heiligen Kreuz. Ud over de mange boder er der på Rostock julemarked også karruseller, pariserhjul og livemusik. Aftensmaden nyder vi på hotellet.
3. dag – Schwerin
Efter morgenmaden pakkes bussen, og vi kører til Schwerin, hvor det kæmpemæssige juletræ stråler i al sin glans på Marktplatz. Pladsen er mest berømt for sit torneroseslot, der troner på sin
egen ø i en sø midt i centrum - Det er her, hvor vores egen Dronning Alexandrine er født. Også nabolandet Polen præger Schwerins julemarked indenfor kunsthåndværk og kulinariske
fristelser. Der bliver tid til frokost i byen. Først på eftermiddagen køres mod Danmark. Der gøres ophold ved grænsekiosk, inden vi fortsætter mod vores hjembyer.
Hotel info:
4-stjernet hyggeligt hotel beliggende i den historiske bydel. Hotellet har egen restaurant og en hyggelig bar. Alle værelser har bad og toilet. Hotellet ligger i kort gå-afstand til Rådhuspladsen i Wismar.