Skip to main content

Himmerland rundt

-Smuk natur og historiske perler
Himmerland byder på mange oplevelser med natur, skov og vand. Lille Vildmose i Østhimmerland er et eldorado for naturelskere og historisk interesserede. Her findes blandt andet Nordvesteuropas største højmose samt unikke natur- og græsningsskove. I Rold Skov, som ligger centralt i Himmerland mellem Arden og Skørping ligger Rold Storkro, hvor vi skal bo på denne rejse.

1. dag – Rold Skov
Vi kører nordpå, og finder et passende sted til kaffe og smurt rundstykke. Turen går rundt om Mariagerfjord, gennem den smukke by Mariager. Herfra langs fjorden og forbi Dania, med de tidligere arbejderboliger, de gule Huse og Mariagers Nyboder, som endnu ligger som minde om industrieventyret ved fjorden. Den flotte natur nydes undervejs og vi kører videre, krydser fjorden ved Hadsund og derefter direkte til Rold Storkro som venter os til frokost. Efter maden tager kromanden med os i bussen på en tur rundt i landskabet. Vi oplever skoven, som huser adskillige søer som f.eks. Madum Sø, som er kendt for det rene badevand. Kromanden fortæller os om skoven, naturen og ikke mindst de mange gode historier, der knytter sig til denne egn. Eftermiddagen nydes på hotellet. Aftensmaden indtager vi i hotellets restaurant.

2. dag - Lille Vildmosecentret
Vi smører madpakker, inden vi kører til Lille Vildmosecentret, som ligger ved østkysten. Her skal vi på en guidet rundtur i Lille Vildmose. I Portlandsmosen mærkes højmosens gyngende grund. En plankesti sikrer, at vi tørskoet kan opleve den våde og unikke højmose med dens unikke dyre- og planteliv. På Hegnsvej kommer mosens rige fugleliv helt tæt på, og der er gode chancer for at se store fugle som f.eks. ørne og traner. Høstemark Skov er en af Danmarks smukkeste skove, og dens artsrigdom af dyr og planter er særdeles veldokumenteret. I Høstemark Skov lever en bestand på 200 krondyr, der via græsning præger og plejer skoven til gavn for mange insekter og plantearter. Vi kører ad andre veje retur til hotellet og nyder aftensmaden i hotellets restaurant.

3. dag - Vitskøl Kloster
Vi kører mod Vesthimmerland over Sebbersund og mod muslingebyen Løgstør. Vi kører forbi havnen, Frederik den VII’s kanal, langs fjorden og sydpå til Vitskøl Kloster. Vi starter besøget med en frokost, inden vi skal på rundvisning på Nordeuropas ældste klosteranlæg. En historisk perle, som i dag fremstår som et unikt bygningsanlæg. Vi ser også haven, hvor Vitskøl Kloster har dyrket krydder- og lægeurter gennem 850 år. Hen på eftermiddagen fortsætter vi langs Lovnsbredning mod vores hjembyer.

Søg rejse

Kort

Afgange og priser

UdgåendeAntal dageDestinationHotelLedige pladserFra pris

Juli 2025

8/7 - se afgangstider3Himmerland RundtRold StorkroMere end 83.295,-BestilMere information

Hotel

Rold Storkro

Rold Storkro

Dejligt hotel med imødekommende personale der sørger for ve og vel. Om sommeren er der skønt på terrassen med udsigt til skoven. Der er også mange muligheder for at nyde en dejlig gåtur i skoven. Hote...

Rejsekalender

22/10REGAN Vest ( Afgang fra Århus, Viby & Randers ) Fra 795,-
24/10Folketinget & Nordisk FilmFra 950,-

Kontakt os

Adresse:
Sørens Rejser A/S
Parallelvej 7
DK-8620 Kjellerup, Mandag-Torsdag 08.00-16.00 · Fredag 08.00-15.00
  • Rejsekatalog logo