
Vandretur på ca. 11 km.
Efter opsamlingen går turen sydpå og vi finder et passende sted til kaffen og rundstykke ved bussen. Gendarmstien strækker sig fra den dansk-tyske grænse ved Padborg over Kollund, Rinkenæs, Gråsten, Broagerland og Vemmingbund, forbi Dybbøl og videre til Sønderborg og Høruphav på Als til Skovby på Sydals. Ruten er inddelt i 5 dags etaper. Vi starter på Strand-etapen og dernæst Bjerg-etapen, hvor vi går mindre strækninger på henholdsvis ca. 8,5 km og ca. 2,4 km. Vi stiger af bussen ved Sønderborg Slot og går langs Als Sund, Christian den 10’s Bro, Dybbøl Mark og bliver hentet igen ved frokosttid af bussen ved Vemmingbund Strand. Vi har sandwich med som vi nyder et passende sted. Vi kører med bussen ad Fjordvejen gennem Rønshoved, Sønderhav til Kollund, hvor Gendarmstien går ind igennem Kollund Skov. Her går 2. etape igennem skoven. Vi krydser den dansk/tyske grænse ved Skomagerhus, den smalle gangbro over Krusåen og ind til Kobbermølle i Tyskland, hvor bussen venter. For dem der ikke har lyst til 2. etape, kan man køre med bussen til Tyskland, hvor der bliver tid til at handle i grænsekioskerne. Vi mødes alle i Kobbermølle og turen går nu hjemad.
HUSK PAS
Forventet hjemkomst:
Silkeborg: ca. 18.00
Kjellerup: ca. 18.20
Viborg: ca. 18.50