Skip to main content

Fynske Slotte & Haver

- Med ophold på Dallund Slot

Denne tur gennem Fyn, byder på en unik mulighed for at fordybe sig i Danmarks kulturarv, nyde den historiske pragt og opleve den rolige skønhed og elegance, som disse steder repræsenterer. Vi overnatter på det smukke Dallund slot, som udstråler fred, ro og som normalt ikke er åbent for publikum. Derudover ser vi 4 andre utrolig flotte slotte, som tilsammen byder på storslået arkitektur, fortryllende stuer, imponerende tårne, historiske værelser og velpassede haver.  

1. dag - Hindsgavl Slot, Gyldensteen Gods og Dallund Slot
Efter opsamling køres over Fyn med kaffe og rundstykke pause ved bussen. Vores første besøg er Hindsgavl Slot, hvor vi skal på guidet rundvisning i Parken. Hindsgavl er et af de skønneste steder i Danmark. Det er fyldt med Danmarkshistorie om krig og fred. Det var her Frederik 6. opholdt sig for 200 år siden, da han blev tvunget til at afstå Norge. Ud over den kulturhistoriske oplevelse kan Hindsgavl Slot byde på en yderst smuk, velplejet og velbevaret slotspark med en storslået udsigt over Fænøsund. Vi nyder vores frokostpakker i Dyrehaven.  

Turen går nu til Gyldensteen Gods, som er sat til salg, derfor kan vi ikke besøge slotte indenfor. Vi mødes med vores guide som vil fortælle om godsets begivenhedsrige historie. Gyldensteen Gods ligger med udsigt til Gyldensteen Strand, som er Fyns største naturgenopretnings projekt. Tidligere var det landbrugsjord, nu er her ferskvandssø og kystlagune, udsigtstårne og vandrestier. Guiden fortæller om området og det helt fantastisk 616 ha naturparadis med den skønneste udsigt til Æbelø.

Vi fortsætter til Dallund Slot, hvor vi bliver indkvarteret og får eftermiddagskaffe, mens vi får en fortælling om Dallunds historie – krydret med skrøner og spøgelseshistorie. Der bliver lidt tid til at nyde de skønne omgivelser, inden vi nyder vores aftensmad som er inkl. 2 glas vin til maden.

2. dag - Tranekær Slot og Egeskov Slot
Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører til Tranekær, hvor vi skal besøge Tranekær Slot. Her bor familien Ahlefeldt-Laurvig. Vi skal på en rundvisning, hvor slottet og familiens historie vil blive fortalt med herlige anekdoter. Slottet er i sin tid blevet bygget som en stærkt befæstet borg med voldgrav og vindebro og har en yderst fordelagtig placering. Slottet ligger på toppen af ​​en af ​​øens mange ”hatteformede” bakker. På denne måde gav terrænet en betydelig beskyttelse for slottets beboere allerede fra begyndelsen. Med tilføjelsen af ​​voldgrave og en gardinmur i tidens løb, er slottet blevet en næsten uindtagelig højborg. Herfra fortsætter vi til Rudkøbing Skudehavn og nyder en god frokost.  

Vores sidste slotsbesøg bliver Egeskov Slot, hvor vi skal have en guidet rundvisning. Slottet har gennem historien været ejet af nogle af de mest fremtrædende danske adelsslægter: Brockenhuus, Ulfeldt, Bille-Brahe og Ahlefeldt. Siden 1784 har Egeskov været i Bille slægtens eje – endeligt Ahlefeldt-Laurvig-Bille, som i dag bor på slottet. Efter en spændende rundvisning køres mod vores hjembyer.

Søg rejse

Kort

Afgange og priser

UdgåendeAntal dageDestinationHotelLedige pladserFra pris

August 2024

5/8 - se afgangstider2Fynske Slotte & HaverDallund SlotMere end 83.595,-BestilMere information

Hotel

Dallund Slot

Dallund Slot

Dallund slot ligger smukt placeret ved egen sø og skov. Her er plads til ro og mulighed for hyggelige aktiviteter i løbet af opholdet. Alle værelser er med udsigt til sø, skov eller vidtstrakte marker...

Rejsekalender

23/4REGAN VestFra 795,-
23/4Retro Museet & TV Midtvest - Pensionisthøjskolen HedenstedFra 775,-
24/4Folketinget & Nordisk FilmFra 950,-
24/4Ud i det blå Fra 795,-
30/4Madame ButterflyFra 3.195,-

Kontakt os

Adresse:
Sørens Rejser A/S
Parallelvej 7
DK-8620 Kjellerup, Mandag-Torsdag 08.00-16.00 · Fredag 08.00-15.00
  • Rejsekatalog logo