Skip to main content

Budapest - Bratislava - Wien

Nyhed 2024 - 3 historiske hovedstæder langs Donau

 På denne ti dages tur passerer vi fem landegrænser, nemlig til Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Østrig. Ruten går igennem afvekslende landskaber med skove, bjerge, dale, floder og udsigt til borge på klippetoppe og kirketårne, der rejser sig højt over mindre byer. Højdepunkterne på turen er besøg i tre hovedstæder langs Donau, alle med mere end 1.000 års historie bag sig, en gammel bymidte, en smuk arkitektur og et rigt kulturliv: Budapest, delt i Buda og Pest på hver sin side af Donau og med tilnavnet Østeuropas Paris; Bratislava, som i 1.000 år var en del af det ungarske rige og siden 1993, hovedstad i den nyoprettede Slovakiske republik; og Wien, indbegrebet af klassisk musik og hjemby for valsekongen Johann Strauss. 

1. dag - Udrejse
Der er tidlig afgang fra vores opsamlingssteder. Efter grænsen sættes kursen mod øst. Vi holder passende pauser undervejs, inden vi ved aftenstid når vores overnatningshotel, hvor aftensmaden venter.

2. dag - Ankomst til Budapest
Efter morgenmaden forsætter turen sydpå. Vi passerer Prag, fortsætter igennem Slovakiet og ind i Ungarn med ankomst til hotellet i Budapest, hvor vi indkvarteres og spiser til aften.

3. dag - Sightseeing i Budapest og traditionel ungarsk aften
Dagen begynder med en byrundtur til fods med en lokal guide. Vi passerer Margaret Broen, der forbinder bydelene Buda og Pest.  Ad brostensbelagte gader i Buda kommer vi gennem Castle District, forbi Matthiaskirken og nyder panoramaudsigten fra både Fishermans Bastion og den 235 meter høje bakke Gellért Hill. Vi kigger ind i Central Market Hall, det største og ældste indendørs marked i Budapest. Efterfølgende ser vi Europas største synagoge, inden vi går til City Park, den store offentlige park i Budapest. Derefter kommer vi til Heltenes Plads med bl.a. statuer af Ungarns mest betydningsfulde konger og hertuger. Herfra går turen ad den 3 km lange Andrassy Boulevard til centrum af Pest. Vi passerer Operahuset, Sankt Stefans Basilika samt Ungarns parlamentsbygning. En traditionel ungarsk aften med musik, dans og en 3-retters menu slutter dagens oplevelser, inden vi bliver kørt tilbage til hotellet.

4. dag - Dagstur til Gödöllõ og Szentendre
Efter morgenmaden skal vi besøge byen Gödöllõ med det tidligere kejserpalads, landets største i barokstil og det næststørste i verden – kun overgået af Versailles. Paladset var sommerresidens for de tidligere monarker og var kejserinde Sisse af Østrigs yndlingssted. Byen indbyder til en spadseretur ad smalle gader med farverige huse, se gamle bygninger med mange fine detaljer. Tilbage på hotellet bliver der tid til afslapning inden aftensmaden.

5. dag - Fra Budapest til Bratislava
Efter morgenmaden forlader vi Budapest og kører mod Bratislava. På vejen laver vi ophold i den smukke by Komárno med 33.000 indbyggere ved Donaus bred. Der bliver mulighed for at udforske byen på egen hånd, måske kigge på de gamle befæstninger eller spise frokost på en af byens mange restauranter, inden vi kører videre til Bratislava. Hen på eftermiddagen tjekker vi ind på hotellet, hvor vi også får aftensmad.

6. dag 6 - Bratislava og Wien
Bratislava er en charmerende gammel by med synligt bevis på den socialistiske fortid. Dagens gåtur igennem byen gør os klogere på Slovakiets kultur, traditioner og historie. I løbet af eftermiddagen krydser vi grænsen til Østrig og besøger Schloss Hof Castle, bygget i 1620 til den daværende regent. Paladset er smukt renoveret og det samme gælder den store barokhave/park, der i 2019 blev ført tilbage til sit oprindelige udseende. Senere på dagen når vi frem til Wien - musikkens by - og tjekker ind på det centralt beliggende Austria Trend Hotel Ananas. Vi skal spise på hotellet, som har såvel lokale som internationale retter på menukortet.

7. dag - Bytur og Heuriger
Der venter os en oplevelsesrig guidet tur til nogle af højdepunkterne i den østrigske hovedstad. Vi kører ad Ringstrasse, som omkranser det inderste af Wien. Vi hører om de mange prægtige bygninger så som Rådhuset, Parlamentet og Kunsthistorisk Museum. Derefter kan man selv udforske den indre by med bl.a. domkirken Stephansdom og Hundertwasserhaus - et usædvanligt boligkompleks designet af Friedensreich Hundertwasser. Om aftenen skal vi i forbindelse med en lækker middag opleve fænomenet ”Heurigen”, dvs. et sted, hvor den ”unge” vin serveres.

8. dag - Schönbrunn Slot og klassisk koncert
Dagens højdepunkt er en tur til det imponerende Schönbrunn Slot, en af Østrigs største kulturskatte. Her venter et besøg på selve slottet med dets flotte arkitektur og indretning i rokokostil, samt en spadseretur i den smukke barokhave. Der bliver lidt tid på egen hånd, inden vi gør os klar til en uforglemmelig aften, i et af Wiens flotte paladser med klassisk musik af Mozart og Strauss.

9. dag - Wien til Midttyskland
Vi pakker bussen efter morgenmaden og kører med passende pauser til vores overnatningshotel midt i Tyskland.

10. dag - Midttyskland - Danmark
Efter morgenmaden sætter vi kurs mod den dansk-tyske grænse, hvor vi efter et kort ophold fortsætter til vores hjembyer med forventet ankomst først på aftenen.

Bemærk: Denne tur er ikke for gangbesværede

Søg rejse

Kort

Hotel

Hoteller på Rejsen - Budapest - Bratislava - Wien

Hoteller på Rejsen - Budapest - Bratislava - Wien

Hotel: Hotel Lions Garden 4**** Budapest 1146 Budapest, Cházár András u. 4., Hungary. Hotel: Hotel Vienna House Easy Bratislava 3**** Galvaniho 16880/28, 821 04 Bratislava Hotel: Austria Trend Hotel A...

Rejsekalender

27/7REGAN VestFra 795,-
30/7SyltFra 875,-
30/7Cirkusrevyen 3 dageFra 3.299,-
31/7Ud i det blå Fra 795,-
31/7FanøFra 795,-

Kontakt os

Adresse:
Sørens Rejser A/S
Parallelvej 7
DK-8620 Kjellerup, Mandag-Torsdag 08.00-16.00 · Fredag 08.00-15.00
  • Rejsekatalog logo