Kom med på en stemningsfuld 3-dages busrejse til Bremen, hvor julen for alvor folder sig ud i den smukke gamle hansestad ved Weserfloden. Bremen regnes blandt Tysklands bedste julemarkedsbyer, og det forstår man godt, når den centrale bykerne lyser op med julepynt, og duften af brændte mandler, gran, krydderier og glohed Glühwein breder sig i gaderne. Omkring det gamle rådhus og den smukke domkirke finder vi det klassiske julemarked, hvor de små boder frister med kunsthåndværk, julepynt, søde sager og lokale specialiteter. Bremen byder desuden på hyggelige gader og stræder, et levende folkeliv og en helt særlig julestemning, som gør byen til et oplagt rejsemål i juletiden.
1. dag - Julemarked i Hamborg og Bremen
Efter opsamling køres med pause til et smurt rundstykke og en kop kaffe. Videre mod Hamborg, hvor vi ankommer over middag. Der bliver ophold i byen samt tid til frokost på egen hånd. Det er en fast tradition, at der hvert år i december bliver arrangeret det smukkeste julemarked. På pladsen foran byens rådhus stiller over 100 boder op med gløgg, kager og julesager. Alt, hvad der hører julen til, kan købes på Rådhuspladsen i julemånederne. Ud på eftermiddagen kører vi mod Bremen, hvor vores hotel venter os med værelserne samt fælles aftensmad. Vi bor i gåafstand til midtbyen, så det er oplagt med en aftentur og se byen med julebelysningen.
2. dag - Byrundtur og Bremen Julemarked
Efter morgenmaden går vi med rejselederen på tur i den gamle Hansestadt Bremen. Byen er blandt andet kendt for sit 600 år gamle Rådhus, Bremer Ratskeller og St. Petri domkirken som er opført mellem 1042 og 1522. Vi skal naturligvis også se torvet hvor bronzefiguren Die Bremer Stat musikanten fra Grimms eventyr står. Vi ser også Bremens ældste kvarter, Schnoor. Resten af dagen er på egen hånd til at nyde julemarked. Dette maritime og historiske middelaldermarked ligger langs Weser-promenaden. Det traditionelle julemarked foregår på den historiske markedsplads (Marktplatz) med over 170 smukt pyntede boder med kunsthåndværk. Til aften er der fælles aftensmad på hotellet.
3. dag - Hjemrejse og grænsehandel
Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører hjemad. Her bliver pause ved grænse kioskerne til at gøre de sidste juleindkøb. Vi forventer at være hjemme hen ad eftermiddagen.










