Skip to main content

Billeder af en Dronning

- Ny udstilling på Frederiksborg Slot

Efter opsamling kører vi til Korsør, hvor vi nyder en brunchbuffet. Herfra kører vi til Frederiksborg Slot i Hillerød, hvor vi får ca. 2,5 time til at se udstillingen og slottet. 

Inde på slottet venter store kulturelle oplevelser. Siden 1878 har Frederiksborg Slot rummet Det Nationalhistoriske Museum, der fortæller 500 års danmarkshistorie gennem en samling af portrætter, historiemalerier, møbler og kunstindustri.

Frederiksborg Slot markerer tronskiftet med en ny udstilling af portrætter af Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. Vi ser Andy Warhols ikoniske glimmerudsmykkede silketrykportræt af Majestæten, officielle portrætter, som Rigmor Mydtskovs fotografiske portræt fra 1972 samt en lang række fotografier, malerier og tegninger udført mellem 1940 og 2022. Vi ser den unge tronfølger, prinsessen Margrethe, Dronningen, både til galla på Fredensborg, i gråvejr på stranden og flere andre situationer. 
Ud over særophængningen kan man i Riddersalen på Frederiksborg Slot opleve to store malede portrætter af Dronningen, heriblandt Niels Strøbeks majestætiske generationsportræt Tre Slægtled, hvor Dronning Margrethe er portrætteret sammen med sin ældste søn og sønnesøn: Danmarks nye Konge og Kronprins. I museets afdeling for moderne kunst samles desuden malede portrætter af det nye Kongepar, Kong Frederik 10. og Dronning Mary, udført af henholdsvis Kasper Eistrup og Jesús Herrera Martínez samt to fotografiske portrætter skabt af Marco Grob.

På hjemturen holder vi ved Korsør, hvor vi spiser aftensmad. Vi kører over Fyn og mod vores hjembyer. 

Opsamling:
Kjellerup kl. 06.30
Silkeborg kl. 07:00
Skanderborg kl. 07:40
Lund kl. 08.00
Vejle kl. 08.20

Forventet hjemkomst:
Vejle ca. kl. 19:40
Lund ca. kl. 20:00
Skanderborg ca. kl. 20.20
Silkeborg ca. kl.21:00
Kjellerup ca. kl.21.30

Søg rejse

Kort

Afgange og priser

UdgåendeAntal dageDestinationHotelLedige pladserFra pris

April 2024

15/4 - se afgangstider1Billeder af en DronningMere end 8895,-BestilMere information
  • Rejsekatalog logo