Skip to main content

Berlin

- 36 år efter murens fald
I dag er der ingen grænser mellem det gamle Øst og Vest Berlin, men der er stadig historiske brudstykker i byen, der minder os om tiden med kontrol, grænseovergange og adskillige monumenter, der vidner om at Berlin var delt. Berlinerne værner om deres historie, og byder os velkommen til deres utrolige rigdom af betydningsfulde seværdig­heder, historier, kunst, kultur og shopping. Berlin er Europas kulturhovedstad nr. 1 og en fantastisk stor­by. Her forenes nyt og gammelt, og de historiske bygninger er i dag nærmest monumenter over politiske og kulturelle hændelser, som i den grad har været med til at forme Europa.

1. dag – Udrejse til Berlin
Med passende pauser undervejs køres øst om Hamburg til Gudow, den tidligere grænseovergang mellem øst og vest. Vi holder en pause inden vi fortsætter mod Berlin, hvor vi indkvarteres på vores centrale hotel, Park Inn by Radisson, på Alexanderplatz. Til aften mødes vi til aftensmad i hotellets restaurant.

UDFLUGTER & OPLEVELSER

Byrundtur i Berlin
På en byrundtur i bussen, ser vi mange af storbyens historiske og kulturelle seværdigheder, såsom Kurfürstendamm, Unter den Linden, Gendarmenmarkt og Potsdamer Platz samt Rigsdagsbyg­ningen. Vi fortsætter forbi flere af Berlins berømte vartegn, bl.a. Sejrs­søjlen, Charlottenburg, Fælles Nordiske Ambassadebygning og ikke mindst Checkpoint Charlie med resterne af Berlinmuren. Der bliver pauser i løbet af rundturen, og desuden tid på egen hånd, til at nyde bylivet efterfølgende.

The Wall / Die Mauer
Vi skal besøge Die Mauer, som giver os en illusion af, hvordan det så ud i 1980’erne. Fra en 4 meter høj platform kan man fornemme panorama-installationen, som viser hverdagen i Vestberlin ved og med muren i centrum på Checkpoint Charlie. En kæmpe oplevelse for sanser, øjne og øre i det specialet bygget 900 m2 store museum.

DDR Museum
Hvordan var livet i øst. Vi besøger et af Berlins mest levende og interessante museer. Her ser man en autentisk DDR-stue, en ”trapi” samt mange andre genstande, der var dagligdag for østtyskerne, da muren adskilte byen under socialismen. DDR Museum har en samling på mere end 210.000 effekter, hvor meget af det kommer fra private, der har doneret deres egne personlige ting og fotos.

Hohenschönhausen
Vi besøger det tidligere Stasi-fængsel Hohenschönhausen, som mellem 1951 og 1990 blev brugt af Ministeriet for Statssikkerhed som hovedvaretægtsfængsel for tusindvis af politisk forfulgte borgere. Modstandere af DDR-regimet blev totalt afskåret fra omverdenen, uden nogen form for sociale kontakter, og blev udsat for både fysisk og psykisk tortur. I dag bliver fængslet guidet af historikere og tidligere indsatte, der fortæller om de 44 år med politisk undertrykkelse og giver os indsigt i Stasis brutale metoder og vilkårlige handlinger. Et besøg på Hohenschönhausen er en skræmmende påmindelse om skæbnen for de tusinder, der blev ofre for politisk forfølgelse i det tidligere Østtyskland.

Gedenkstätte Berliner Mauer
Vi besøger mindesmærket Gedenkstätte Berliner Mauer, hvor vi følger i sporet af de DDR-borgere, der forsøgte at flygte til Vesten. Mindesmærket er det centrale sted for Tysklands deling, beliggende i hjertet af Berlin. Det strækker sig over 1,4 km langs den tidligere grænsestrimmel ved Bernauer Straße, hvor resterne af Berlinmuren giver et indtryk af grænsens opbygning i slutningen af 1980'erne.

5. dag – Hjemrejse
Vi forlader Berlin først på formiddagen og kører med passende pauser til grænsen, hvor de sidste indkøb kan foretages, inden vi kører til vores hjembyer. Hjemkomst først på aftenen.

Søg rejse

Kort

Afgange og priser

UdgåendeAntal dageDestinationHotelLedige pladserFra pris

September 2025

29/9 - se afgangstider5BerlinPark Inn By Radisson HasseltMere end 85.695,-BestilMere information

Hotel

Park Inn - Alexanderplatz

Park Inn - Alexanderplatz

Hotel info: Det 4-stjernede hotel ligger direkte på Alexanderplatz, i gåafstand til flere af byens berømte attraktioner. Alexanderplatz Station ligger lige overfor hotellet, hvorfra der er forbindelse...

Rejsekalender

7/12Juleshopping i FlensborgFra 395,-
7/12Jul i Hamborg Fra 595,-
7/12Jul i Lübeck Fra 595,-
8/12Julemarked på Børglum KlosterFra 725,-
10/12Julemarked i Hamborg, Lübeck & KielFra 1.995,-

Kontakt os

Adresse:
Sørens Rejser A/S
Parallelvej 7
DK-8620 Kjellerup, Mandag-Torsdag 08.00-16.00 · Fredag 08.00-15.00
  • Rejsekatalog logo