Ærø | Sørens Rejser.dk
Ærø

Ærø

Perlen i Det Sydfynske Ø-hav

Ærø er en levende ø med en god historie, og på turen oplever vi øens særlige stemning og de mange natur- og kulturoplevelser. Ærøs historie er til stede i de autentiske gamle bydele og havneområder, og øen er absolut en af perlerne blandt de mange danske øer. Naturen er storslået og varierende fra sandstrande, over grønne marker, til stejle klinter. Ærøskøbing hører til blandt de bedst bevarede danske byer fra 1700-tallet. Brostensbelægningen, stokroserne og de smukke vinduer og døre emmer af ”eventyr by”. På denne tur vil vi sørge for hygge, samvær og oplevelser.

1. dag – Svendborg, ”gå på vandet” og Marstal Kirke
Vi kører mod Fyn og finder et passende sted til morgenkaffen og et smurt rundstykke. Vi skal sejle ud fra Svendborg gennem det sydfynske Ø-hav. Overfarten tager ca. 1 time, og vi nyder en frokostpakke undervejs. På Ærø bliver vi modtaget af vores lokale guide, som vil fortælle os om Ærø. Vi skal omkring det 33.000 m2 store solvarmeanlæg i Marstal, samt et besøg i Marstal Kirke med de 7 kirkeskibe. Derefter går vi gennem de små gader ned forbi Søfartsmuseets skibsbygningsplads, som den så ud for 100 år siden. Her ligger Nationalmuseets 2-mast- skonnert Bona Vista. Vi kører til vores hotel, bliver indkvarteret og mødes til aftensmad i hotellets restaurant.

2. dag – Skjoldnæs, Voderup Klint, Rise Bryggeri og Ærøskøbing
Efter morgenmaden mødes vi med vores guide, som tager os med rundt på øen. Vi besøger Voderup Klint, og tager et kig på den 33 m høje klint. Kørsel via ”Nordpolen” og ”Lillebæltsbroen” til den gamle herregård Søbygård, hvor herregården liggende på en ø støttet af 5 m høje kampestensvægge. Vi besøger også Uldgården i Bregninge, hvor der er mulighed for fordelagtige indkøb af tøj og sko. Frokosten tager vi på Rise Bryggeri, hvor vi også skal have en rundvisning og naturligvis smage deres lokal bryg. Turen går nu til Ærøskøbing, hvor vi skal på byvandring, og her bliver også tid til en kop eftermiddagskaffe. Sidst på eftermiddagen sejler vi retur til Svendborg og kører med pause undervejs hjem til Jylland. Vi forventer at være i vores hjembyer sidst på aftenen.
Afrejse/hjemkomst:
05/07 - 06/07 2020 2 dage
27/09 - 28/09 2020 2 dage
 
Pris for 2 dage: kr.  1.995,-
Tillæg for enkeltværelse: kr.  395,-

I prisen er inkluderet:
1 x Kaffe og rundstykke ved bussen
1 x Hotelovernatning
1 x Aftensmad
2 x Frokostpakke
1 x Besøg på Rise Bryggeri
Lokale guider
Sejlture
Udflugter ifølge programmet

Valuta:
Danske kr.
Opsamlingsrute
Mødetid: 10 min. før afgang
Viborg Eksercerpladsen 07.30
Kjellerup Sørens Rejser 08.00
Silkeborg P-plads, Ansvej 98 08.20
Århus Musikhuset 08:40
Skanderborg Banegården 09:00

Tip en ven

Til
Navn:
E-mail:

Fra
Navn:
E-mail:
Besked (valgfri)