Skip to main content

3 Lande på én rejse

- Tyskland, Holland & Belgien

På denne tur skal vi bo i Krefeld lidt nord for Köln i delstaten Nordrhein-Westfalen i Tyskland – tæt på både Holland og Belgien. Det giver os mulighed for at udforske kultur, historie og seværdigheder i alle tre landes grænseregion.

1. dag - Danmark - Tyskland
Efter opsamling kører vi sydover med passende pauser undervejs. Rejseruten går via Hamborg, Bremen og Dortmund. Ved aftenstid vil vi være fremme i Krefeld ved vort hotel Mercure Parkhotel Krefelder Hof, hvor vi bliver indkvarteret og får aftensmad.

UDFLUGTER & OPLEVELSER

Krefeld og blomsterparken ved Arcen i Holland

Vort hotel ligger knap to km fra centrum, og om formiddagen er der tid til at gå på opdagelse i Krefeld, der har været en vigtig handelsby siden romertiden. Den omtales ofte som ”byen af silke og velour”, da den er midtpunkt for Tysklands tekstilmarked. Eftermiddagen tilbringer vi i Holland i blomsterparken Arcen, som med sine 32 ha er en af de største i Europa. Her findes et væld af smukke blomster året rundt, både udendørs og i store væksthuse. Parken er inddelt i 15 enkelte haver, hvoraf den mest kendte er det store rosarium med omkring 8.000 rosenbuske. Der er eksotiske blomster og planter fra Fjernøsten, bl.a. en bambusskov og meget mere. Her kan man i den berusende duft af blomster nyde eftermiddagskaffen flere steder i parken. Den er anlagt omkring slottet Kasteeltuinen Arcen, som er fra det 17. århundrede og nu huser udstillinger. Sidst på dagen kører vi hjem til hotellet, hvor aftensmaden serveres.

Wesertalsperre i Belgien og middelalderby i Tyskland
Vi smutter over grænsen til Belgien til Wesertalsperre få km fra Eupen. Her rejser sig en gigantisk betonmur som dæmning for et vandreservoir, der forsyner et større område med drikkevand. Vandet kommer fra floderne Weser og Getzbach, som løber ind i søen fra hver sin side. Der er også her man finder den højeste klatrevæg i Europa. Tilbage i Tyskland er målet den charmerende middelalderby Monschau. Den har – alt efter krigslykken – i århundreder skiftet nationalitet og dermed også navn. I 1818 blev Monschau det officielle navn, efter at byen var blevet tysk. Men trods skift af såvel nationalitet og navn har byen ikke ændret udseende, og den fremstår i dag som en velbevaret tidslomme - et middelaldermiljø med en enestående samling af skæve bindingsværkshuse og brostensbelagte gader langs floden Rur. Det, der kan minde om et frilandsmuseum, er et levende bymiljø. Monschau hørte til de rigeste byer i området på grund af klædefremstilling.
Denne rigdom skinner tydeligt igennem, f.eks. i Det røde Hus fra 1760, der blev bygget som hovedkvarter for en af byens store tekstilfabrikanter, men nu er omdannet til museum, hvor man kan blive klogere på tekstilindustriens historie. Vi har god tid i Monschau til at udforske denne unikke by og til finde et hyggeligt frokoststed.

Kölner Dom og sejltur på Rhinen
I Köln venter et besøg i en af verdens største domkirker. Den anses for at være en af de vigtigste monumenter i ikke alene tysk, men europæisk kulturhistorie og kom i 1996 på Unescos liste over verdensarv. Byggeriet af kirken blev påbegyndt i det 12. århundrede og fortsatte i flere etaper for i 1880 at stå færdigt som en femskibet kirke med to 157 meter høje tårne. Med godt seks millioner besøgende årligt er den en af Tysklands mest populære turistattraktioner. Vi holder frokostpause i byen, og besøget slutter med en times panoramasejlads på Rhinen, så vi også får lejlighed til at se en række af Kölns seværdigheder fra vandsiden.

5. dag - Hjemrejse
Efter morgenmaden pakker vi bussen og tager afsked med vort hotel for denne gang. Hjemturen går som på udturen igennem Tyskland med pauser undervejs til grænsen. Her laver vi et lille stop, inden vi kører den sidste strækning med hjemkomst midt på aftenen.

Søg rejse

Kort

Afgange og priser

UdgåendeAntal dageDestinationHotelLedige pladserFra pris

August 2023

28/8 - se afgangstider53 Lande på én rejseMercure Parkhotel Krefelder HofMere end 85.199,-BestilMere information

Hotel

Mercure Parkhotel Krefelder Hof

Mercure Parkhotel Krefelder Hof

4-stjernet hotel med 160 moderne værelser fordelt på 7 etager, beliggende i en park knap 2 km fra centrum. Alle værelser har tv, wifi, minibar og hårtørre. Hotellet har følgende facilitetter: Elevator...

Rejsekalender

6/12Jul i BlokhusFra 675,-
11/12Ældresagen Hedensted til Julekoncert Fra 1.245,-

Kontakt os

Adresse:
Sørens Rejser A/S
Parallelvej 7
DK-8620 Kjellerup, Mandag-Torsdag 08.00-16.00 · Fredag 08.00-15.00
  • Rejsekatalog logo