Skip to main content

Rhinen i flammer

Rhinen i Flammer

- 6 dage ved romantikkens flod

I år byder Sørens Rejser endnu en gang på busrejse til Rhinen. Hotellet, vi skal bo på, ligger i den romantiskee by Rüdesheim, og rejsen inkluderer naturligvis en flot sejltur på Rhinen, danseaften, vinsmagning og meget mere. Vort program tager udgangspunkt i det, man som Rhinfarer forventer af et ophold på denne vidunderlige destination. Her møder man livsglæde, ægte tysk folkelighed, stemning, humør, charmerende og idylliske landsbymiljøer omgivet af skrånende vinmarker og den legendariske flod.

Søg rejse

Dagsprogram

  • 1. dag – Danmark – Rüdesheim
    Efter endt opsamling kører vi med indlagte pauser sydpå, og først på aftenen ankommer vi til Hotel Trapp i Rüdesheim. Her venter de os med udsøgt mad og komfortable værelser på et af byens bedste hoteller.

    OPLEVELSER

    Byrundtur – Skt. Hildegard Klosteret
    Vi begynder dagen i Rüdesheim med en rundtur til fods som en lille appetitvækker til, hvad byen har at byde på. Derefter tager vi med bussen op gennem vinmarkerne til Skt. Hildegard Klosteret, hvis historie går 900 år tilbage, og køber måske et par flasker af klosterets egen vin. Produktionen, forestået af nonnerne, er på 70.000 liter årligt. Caminoen sydpå går i øvrigt igennem klosteret. Dagens program er afslappende, og rejselederen fortæller om egnen og historien.

    “Deutsches Eck” og Mosel
    Vi kører en panoramatur til Koblenz, der med sine 2.000 år er en af Tysklands ældste og smukkeste byer, omgivet af vinskråninger og skove. Her flyder Mosel ind i Rhinen. Man kan – mod egen betaling – tage svævebanen til Deutsches Eck (Unesco-arv), hvor delstatsflag og nationalflaget omkranser rytterstatuen af Kejser Wilhelm I, 37 meter over havet. Alternativt kan man køre med bussen ned til floddalen, hvor vi samles.
    Turen forsætter langs Mosel gennem et malerisk landskab med skrånende vinmarker og små vinbyer til middelalderbyen Cochem med velholdte bindingsværkshuse og middelalderslottet Reichburg, der troner højt over floden. Her er der mulighed for byvandring og via “Hochwasser”-markeringer se, hvor højt vandet har stået ved oversvømmelser. Vi går gennem den gamle bydel med torvet og promenerer langs floden, hvor vi holder frokostpause, måske ledsaget af et glas liflig Mosel-vin. Midt på eftermiddagen fortsætter vi via den lave bjergkæde Hunsrück til færgen Bingen-Rüdesheim.

    En afslappende fridag
    Ferien byder på en fridag uden program. Man kan blive på vort hyggelige hotel i Rüdesheim eller bevæge sig rundt i byen. De fleste seværdigheder kan nås til fods, f. eks. Siegfried´s Musikmuseum, Tysklands første, med omkring 350 selvspillende mekaniske musikinstrumenter fra 3 århundreder, cognac-fabrikken Asbach-Uralt, slentre igennem Drosselgasse og tage et lille hvil på en af gadens mange vinbarer med udendørs servering eller bruge dagen på en udflugt til vinbjergene omkring Rüdesheim med det lille tog ”Winzerexpress”.

    Danseaften – Vinsmagning
    Drosselgasse er kendt for et livligt aftenliv. Det får vi lejlighed til at opleve i form af en danseaften og vinsmagning i byen. Rejselederen vil orientere nærmere.

    Loreley og Germania
    Vi køre langs Rhinen til Sct. Goarhausen der er kendt for statuen af Loreley og den imponerende klippe, hvor der er en fantastisk udsigt. Vi kører af baglandet på til det imponerende monument “Germania”. Et fantastisk mindesmærke, som er smukt beliggende i vinmarkerne over Rüdesheim. Vi nyder den enestående udsigt. Her kan man vælge mellem at tage svævebanen over byens vinmarker eller man kan følges med bussen.

    Borge i magisk lys
    Vi skal på en storslået aftensejlads. Turen foregår med én af de mange illuminerede både, og det bliver en betagende og uforglemmelig oplevelse med oplyste borge og slotte langs floden. Et spektakulært fyrværkeri er et ekstra krydderi. Fra højdedragene, byerne og borgene stiger raketter mod himlen, og guldregnen spejler sig i Rhinens bølger.

    6. dag – Rüdesheim – Danmark
    Efter morgenmaden tager vi afsked med Hotel Trapp og Rüdesheim. Vi passerer grænsen sidst på eftermiddagen og forventer at være hjemme først på aftenen.

Kort

Afgange og priser

UdgåendeAntal dageDestinationHotelLedige pladserFra pris

September 2021

10/96Rhinen -Rejse til floden i flammerHotel TrapMere end 85.645,-BestilMere information

Hotel

Hotel Trap

Hotel Trap

Godt hotel, beliggende i rolige omgivelser, tæt på Drosselgasse. Alle værelser har bad/wc, tv og telefon. Elevator på hotellet. God forplejning og service i top...

Rejsekalender

14/3Husum KrokusfestivalFra 495,-
28/3FødselsdagsturFra 325,-
28/3Wellness - KolobrzegFra 2.245,-
30/3Fordelstur - Den store tartelet på EgholmFra 298,-
31/3Fordelstur - Den store tartelet på EgholmFra 298,-

Kontakt os

Adresse:
Sørens Rejser A/S
Parallelvej 7
DK-8620 Kjellerup, Mandag-Torsdag 08.00-16.00 · Fredag 08.00-15.00
  • Rejsekatalog logo