Stellina Village Resort er et charmerende og roligt hotel, der minder om en lille landsby. Hotellet består af tre områder – Elina, Village og Royal – med i alt 12 lave bygninger og tre dejlige poolområder. Lejlighederne er med balkon eller terrasse, et soveværelse og et opholdsrum. På værelserne er der køleskab, kaffemaskine, el-kedel, gratis wifi, aircondition og deponering. Derudover er der TV med internationale kanaler, badeværelse med badekar eller bruser samt toilet.
Der er et lille minimarked på stedet som har snacks og andre nødvendigheder og lige uden for hotellet er der en større butik samt hæveautomat. Der er også en à la carte-restaurant og to hyggelige poolbarer, hvor man kan nyde en let frokost eller noget koldt at drikke. I hotellets have vokser appelsintræer, citrontræer og oliventræer.