Bornholm - Danmarks skønneste ferieø

- Danmarks skønneste ferieø

”Klippeøen” eller ”Solskinsøen” - kært barn har mange navne. Bornholm har gennem mange år været på Sørens Rejsers repertoire og er blevet et af vore klassiske rejsemål. Øen, der ligger helt for sig selv et godt stykke
fra moderlandet og har klipper ulig resten af Danmark, rummer småbidder af Skandinaviens mangeartede natur. Vi hører havets brusen, føler suget i maven ved kanten af klipperne og fascineres af øens kultur og historie med
bl.a. helleristninger, fire af Danmarks syv rundkirker og Kunstmuseet, hvor også Bornholms mest kendte maler, Oluf Høst, er repræsenteret.

I sæsonen 2022 flytter vi til Strandhotel Balka Søbad, der ligger på en naturgrund ved Bornholms østkyst og er et godt udgangspunkt for udforskning af øen. Man føler sig straks hjemme på hotellet, der har en hyggelig
restaurant, pejsestue, bar samt et fantastisk gårdmiljø med overdækkede områder, så man om aftenen kan nyde tilværelsen og fordøje dagens oplevelser over en kop kaffe eller et lille glas fra hotellets righoldige bar.

Følg med på en lille køretur. 

Dagsprogram

  • 1. dag
    Vi kører over Fyn til Sjælland, videre over Øresundsbroen til Ystad
    og tager med færgen til Bornholm. Ved ankomst til Rønne først
    på eftermiddagen stiger vor lokale guide på bussen, som efter en
    kort rundtur i Rønne kører østpå med første stop ved Slaus stene,
    en spændende stenpark udført af Hans Schouw Andersen (kaldet
    Slau). Her finder man H.C. Andersens eventyr, de nordiske guder
    og Bornholms ”underjordiske” m.fl. Vi besøger Nylars Rundkirke,
    hvor guiden fortæller om rundkirkerne på Bornholm. Turen går
    videre gennem Aakirkeby ud til østkysten og til vort hotel ved Balka
    strand.

    UDFLUGTER & OPLEVELSER

    Nordbornholm
    Vi kører hele vejen op ad kystvejen gennem Nexø og Svaneke
    forbi Gudhjem og videre nordpå til Skandinaviens største borgruin,
    Hammershus. Her vil vor guide fortælle om Hammershus’
    omtumlede historie, og der vil for dem af gæsterne, der har lyst,
    blive tid til at gå helt op på borgen, hvorfra der er en imponerende
    udsigt. Vi fortsætter til Hammerhavn, Opalsøen og Hammersø,
    før vi kører sydpå gennem Sandvig, Allinge og Tejn til Bornholms
    Kunstmuseum og Helligdomsklipperne. Undervejs kigger vi ind i
    Troldeskoven syd for Tejn.
    Vi spadserer ned til Helligdomsklipperne med 20 meter høje
    og forrevne klipper, kløfter og grotter helt ud til vandet, før vi
    fortsætter ned til Danmarks eneste bjergby Gudhjem. Her er der et
    hyggeligt by- og havnemiljø, og vi får lejlighed til både at gå rundt i
    byen og spise frokost – måske den berømte ”Sol over Gudhjem” på
    røgeriet? Herefter går turen tilbage sydpå med ophold i Aarsdale
    Mølle før ankomst til vort hotel.

    Midt- og Sydbornholm
    I dag skal vi besøge Østerlars Rundkirke, den største og formentlig
    ældste af Bornholms fire rundkirker. Den ligger på en høj lidt nord
    for Østerlars. Rundkirkerne blev bygget primært som kirker, men
    også som små fæstninger. Guiden fortæller mere om rundkirkerne,
    og der bliver tid til at besøge Sæberiet, der ligger i en smuk
    gammel gård lige ved siden af kirken. Herefter kører vi op til
    Kræmmerhuset med Bornholms smukkeste have.
    Turen fortsætter gennem Almindingen, en af Danmarks største
    skove, til Svaneke, hvor guiden tager os med på en lille gåtur
    for at fortælle om og vise os byen. Vi får tid på egen hånd til at
    shoppe og finde et frokoststed. Nu kører vi helt ned til sydspidsen
    af Bornholm, Dueodde. Stranden med det hvide sand tiltrækker
    tusindvis af turister hvert år. Vi besøger også det lille hyggelige
    fiskerleje Snogebæk før hjemkomst til hotellet.

    Vestbornholm
    Vi kører igen nord på til Tejn, videre op til Ols Rundkirke, hvor
    vi laver et lille stop, og fortsætter til Vang, som ligger helt
    nede ved havet mellem stejle klipper. Vi besøger Ringe Bakke
    Granitbruddene, kører en smuk tur langs vandet til Hellig
    Peder og Teglkås, før vi kommer til Hasle. Her ser vi det gamle
    museumsrøgeri, hvor guiden vil fortælle om røgningens ædle
    kunst. Vi fortsætter til Rønne. Her byder guiden på en fodtur
    gennem Rønnes gamle bydel med toppede brosten og velholdte
    bindingsværkshuse. Der bliver lejlighed til at udforske Rønne på
    egen hånd, før kursen sættes mod Bornholms største stenbrud
    i Stubbekøbing og videre ind midt på øen til Bornholms højeste
    punkt Rytterknægten, 162 moh, Ekkodalen og Bisonskoven med
    europæiske bisonokser. Der bliver frokoststop undervejs og
    eftermiddagskaffe i Bisonskoven, inden turen går tilbage til hotellet.

    Christiansø (kun på 6-dagsturen)
    Vi sejler til Christiansø, Danmarks østligste punkt, og smutter
    via en svingbro over til den lille naboø Frederiksø. Her anlagde
    Kong Christian V i 1684 en stærk fæstning med flådebase som
    værn mod svenskerne. I dag danner øerne med deres frodige
    natur med figentræer i haverne, klipper, kraftige granitmure og
    kanonbastioner rammen om et lille, levende øsamfund med ca.
    100 indbyggere. Der er en speciel stemning langs havnen med
    kro, købmand, forvalterbolig og i gaden med de gamle, gule
    mandskabsbygninger. Sidst på eftermiddagen sejler vi tilbage til
    det bornholmske fastland.

    Rejsens sidste dag
    Vi tager afsked med Bornholm og sejler fra Rønne midt på
    formiddagen. Hjemturen går gennem Sydsverige og over Sjælland
    og Fyn med ankomst først på aftenen.

Kort

Afgange og priser

UdgåendeAntal dageDestinationHotelLedige pladserFra pris

Juni 2022

6/6 - se afgangstider4BornholmStrandhotel BalkasøbadMere end 83.925,-BestilMere information

Juli 2022

4/7 - se afgangstider5BornholmStrandhotel BalkasøbadFuldbooket, venteliste5.095,-Book på ventelisteMere information
17/7 - se afgangstider6BornholmStrandhotel BalkasøbadMere end 86.195,-BestilMere information

August 2022

8/8 - se afgangstider5BornholmStrandhotel BalkasøbadMere end 85.095,-BestilMere information
21/8 - se afgangstider6BornholmStrandhotel BalkasøbadMere end 86.195,-BestilMere information

September 2022

21/9 - se afgangstider4BornholmStrandhotel BalkasøbadMere end 83.925,-BestilMere information

Hotel

Strandhotel Balkasøbad

Strandhotel Balkasøbad

Hotelinfo: Hotellet har direkte adgang til skønne Balka Strand med øens bedste sandstrand, og i gåafstand til det hyggelige fiskerleje Snogebæk. Den gamle havneby og driftige handelsby Nexø ligger 2,5...