Trollhättan

Fest farver og hygge i Skærgården på Fallens Dagar.
Tag med på panoramakørsel gennem den smukke svenske natur langs skærgården og til Trollhättan og deltag i Fallens Dagar, en af Sveriges ældste byfester. Trollhättan har ca. 49.000 indbyggere og ligger ved Göta Älv 70 km nordøst for Göteborg. Kanalen, der langsomt flyder igennem selve byen, er en del af det store kanal-slusesystem. Gennem samtlige 6 sluser er der en højdeforskel på 32 meter. Via stier kan man komme ned til de sluser, der åbnede allerede i 1800-tallet.

1. dag – Göteborg, Tjörn, Orust og Trollhättan
Vi kører nordpå til Frederikshavn, for at tage med færgen til Göteborg. Der er god tid til morgenbuffeten ombord, inden vi ved middagstid ankommer til Göteborg. Herfra kører vi nordpå langs skærgården, via de smukke øer Tjörn og Orust til Trollhättan. Her bliver vi indkvarteret på hotellet, der ligger direkte i centrum af Trollhättan. Resten af dagen er der gode muligheder til at udforske byen og opleve Fallens Dagar. Dette er navnet på den årlige byfest, som siden 1959 har fundet sted den 3. weekend i juli. Der er musik og forskellig underholdning, dagen og aftenen igennem. Bemærk aftensmaden er på egen hånd. Normalt ledes vandfaldet det meste af tiden igennem kraftværket, men på Fallens Dagar får det lov at følge sit oprindelige løb flere gange. Kl. 23.00 er det med lys på. Det er en eventyrlig oplevelse, når sluserne åbnes og 300.000 liter vand pr. sekund fosser ned over fjeldet og ender i elven.

2. dag – Sejltur, sluser og smuk natur
Efter morgenmaden på hotellet er dagen til fri rådighed. Det kan anbefales at slå sig ned ved kanalen og følge, hvordan skibene kommer igennem sluserne. Den første slusetrappe blev bygget i 1800 for at lade bådtrafikken passere Trollhättefallen. Den seneste er fra i 1916 og er den, der i dag bruges af både fragtskibe og lystbåde på vej, enten til Vänern eller til Kattegat via det 82 km lange kanalsystem – deraf er 10 km udgravet eller sprængt. Vänerns vandspejl ligger 44 meter over havet. Der er også mulighed for en lille sejltur på kanalen, hvor man også kommer igennem en af sluserne. På det nærliggende Kanalmuseum kan man blive meget klogere på hele kanal- og slusesystemet. En anden mulighed er at besøge Saab Bil Museet, der åbnede i 1975. Ca. 120 udstillede biler repræsenterer de forskellige Saab-modeller, fabrikken har produceret siden 1947 – også den første Saab fra 1942. Museet er indrettet i en af de gamle fabriksbygninger ved Innovatum-området.
Det er tid at sætte kurs mod Göteborg med afgang til Frederikshavn sidst på eftermiddagen. Vi får aftenbuffet under overfarten. Efter ankomst til Frederikshavn kører vi direkte til vores hjembyer, med ankomst hen på aftenen.

Valuta: Svenske kr.
Afrejsetiderne: ca. 14 dags før afrejse fremsender vi tidspunkterne for afrejse. 

 

Kort

Afgange og priser

UdgåendeAntal dageDestinationHotelLedige pladserFra pris

Juli 2024

19/7 - se afgangstider2TrollhättenBest Western Hotel TrollhättanMere end 82.595,-BestilMere information