- En stor turistattraktion
Når de majestætiske traner trækker mod nord, kan man opleve op mod 15.000 fugle på én gang. De store traner, med den lange hals og lange ben, er et imponerende syn. På denne naturrejse besøger vi områderne ved Hornborgasjön, hvor tusindvis af traner samles for at opføre deres parringsdans. I år skal vi opleve tranerne 2 gange, både sidst på dagen og om formiddagen, hvor fuglenes adfærd er meget forskellig.