Rhodos - Det græske Paradis

Tag med Sørens Rejser til den skønne græske ferieø Rhodos.

Vi skal opleve de lækre sandstrande, det azurblå hav, den charmerede Rhodos By samt naturoasen Sommerfugledalen. Denne klassiske charterdestination bliver også kaldt ”Solens Ø” da øen i gennemsnit har 300 solskinsdage om året. Rhodos er med sine lange kyststrækninger, azurblå hav, bjergrige områder og fine sandstrande et perfekt rejsemål til en spændende og oplevelsesrig ferie. På rejser til Rhodos kan man udforske den lange og dramatiske historie, som knytter sig til øen, der oprindelig blev koloniseret af minoerne fra Kreta.

-Oceanis Hotel er et populært hotel på Rhodos, beliggende med udsigt til havet og centralt i forhold til områdets aktiviteter. Hotellets absolutte hjerte og mødested for gæsterne er den fantastiske solterrasse med eventyrlig udsigt til havet. Her findes en imponerende swimmingpool med separat børnepool, liggestole og parasoller. Poolen er opbygget med en lille hyggelig ø i midten, hvor man finder et overdækket skyggeområde med stole og borde. Omgivelserne er i en klasse for sig med grønne områder og palmer. Overalt er der gjort meget ud af detaljerne, og hotellet er foretrukket blandt et stort antal stamgæster. Fra pool baren serveres kølige drinks og lette snacks, og der tilbydes et varieret underholdningsprogram.

Opholdet er med All Inclusive, hvilket vil sige, at morgen- middags- og aftensmad samt frie lokale drikkevarer er inkluderet.

1. dag - Udrejse
Efter opsamling kører vi til Billund Lufthavn, hvor vi skal med morgenflyet til Rhodos. Vores turhjælper fra Sørens Rejser er med til at hjælpe med indtjekning i lufthavnen. Flyvetiden er ca. 3 timer, og ombord bliver der serveret et let måltid. Fra lufthavnen kører vi med bus til hotellet. Vores lokalguide og turhjælper holder et velkomstmøde, hvor vi gennemgår de praktiske ting på hotellet.

UDFLUGTER & OPLEVELSER

Rhodos by
Vi tager på byvandring rundt i Rhodos by. Her får vi muligheden for at se og høre om korsridderne, der levede på øen for mange år tilbage, og som har bygget den gamle bydel i Rhodos. Turen tager os ligeledes forbi Mandraki Havnen, hvor myten om ét af antikkens vidundere, Kolossen, vil blive fortalt. Der er en hyggelig og livlig atmosfære i den gamle bydel. Rhodos gamle bydel er en af Europas bedst bevarede middelalderbyer, hvor vi vil opleve, at de lokale stadig lever deres hverdag blandt de mange restauranter og souvenirbutikker.

Sommerfugledalen og Filerimos Bjerget
Vi tager til Filerimos Bjerget, som især er kendetegnet ved dets massive 18 m høje kors, som kan ses fra flere byer langs Rhodos vestkyst. På toppen af bjerget ligger også Filerimos klosteret, som har været en helligdom i over 2000 år. Det hele er omgivet af en dejlig park, hvor vilde påfugle går frit rundt og viser deres farverige fjerpagt, og hvor vi kan nyde udsigten over de omkringliggende områder. Turen fortsætter til Sommerfugledalen, som er en sand naturoase. Dalen er fyldt med tusindvis af tiger-sommerfugle, som nærmest dækker hver en tomme af træernes stamme. Vi går op til vandfaldene, der forsyner dalen med rislende vand og nyder de mange sanseindtryk, som området tilbyder.

Smagen af Rhodos
På denne udflugt har vi fokus på at stimulere ganen og dagen vil byde på at hav af forskellige smagsoplevelser, Vi tager væk fra de kendte turistattraktioner, og kører i stedet ud blandt lokalbefolkningen, hvor vi skal smage på forskellige lokale produkter. Første stop er et lokalt ølbryggeri, hvor vi efter en rundtur får mulighed for at smage på deres øl. Næste stop er en mindre vingård, hvor en vinsmagning med lokale vine, vil sætter smagsløgene på prøve. Turen slutter i en landsby, hvor der serveres lækker lokal mad.

8. dag - Hjemrejse
Vi spiser morgenmad på hotellet, hvorefter vi bliver afhentet af vores lokalbus. Vi flyver nordpå, og ombord får vi serveret et let måltid. I Billund venter en bus fra Sørens Rejser, der kører os det sidste stykke vej til vores hjembyer.

Kort