Helgoland

- Naturoplevelse med Sort Sol-guide

Den lille tyske ø Helgoland, der ligger ca. 70 km fra det tyske fastland, har trods sin beskedne stør-relse (ca. 1 km²) utrolig meget at byde på. Den Røde Sandstensklippeø rejser sig 61 meter over havet. Den har en dramatisk pirat- og krigshistorie, som vi hører om på turen. Vi skal opleve fuglefjel-det med larmende og stærkt lugtende fuglekolonier, besøge øens bunkeranlæg og Düne, sandøen øst for Helgoland, hvor sælerne ligger tæt. Den bilfrie ø i et mildt klima og en næsten pollenfri luft er ideel for allergikere og danner basis for en omfattende helseturisme. Her venter en intens natur- og kulturoplevelse.

Bemærk: Turen kan ikke anbefales til gangbesværede, da der må forventes en del færdsel i ujævnt terræn. 

 

Dagsprogram

  • 1. dag
    Efter endt opsamling fortsættes sydpå til Büsum på den tyske vestkyst, hvorfra vi sejler til Helgoland. I Büsum støder den lokale dansktalende naturvejleder fra Sort Safari til og følger os på resten af turen. Vi har reserverede pladser ombord og får serveret kaffe og brød under overfarten.

    Efter indkvartering på hotellet og frokost på egen hånd tager guiden os med på en spændende rundtur på bl.a. fuglefjeldet, hvor vi får mulighed for at komme tæt på øens mange havfugle. Vi kommer ned i de civile bunkeranlæg og hører om livet på Helgoland, bl.a. under 2. Verdenskrig. Efter aftensmad, på en nærliggende restaurant, tager guiden os med på en aftentur ud til Helgolands vartegn, klippen Lange Anna, hvorfra, vi – hvis vejret tillader det - kan nyde solnedgangen.

    2. dag
    Efter morgenmaden går turen til naboøen Düne, som er et populært badested. Badegæsterne må dog dele pladsen med de mange sæler, som ligger på stranden, og som man kommer ganske tæt på. Det er også her, Helgolands lille flyveplads ligger. Efter besøget på Düne, bliver der tid til frokost og at opleve Helgoland på egen hånd, evt. sammen med guiden, og måske foretage et par toldfrie indkøb, inden båden bringer os tilbage til fastlandet. Let aftensmad ombord består af schnitzel med kartoffelsalat. Fra havnen i Büsum kører vi retur til vore hjembyer med forventet ankomst sidst på aftenen.

Kort

Afgange og priser

UdgåendeAntal dageDestinationHotelLedige pladserFra pris

September 2022

8/9 - se afgangstider2HelgolandHoteller HelgolandFuldbooket, venteliste2.995,-Book på ventelisteMere information

Hotel

Hoteller Helgoland

Hoteller Helgoland

Hotellet: Vi benytter 3 små, gode og hyggelige hoteller på Helgoland: Haus Hanseat, Haus Nickels og Miramar. Alle 3 hoteller ligger få minutters gang fra havnen.