Miniferie i shopping byen
Stettin eller Szczecin er en by, hvor vestlig livsstil møder østlig kultur. I området omkring det gamle rådhus har man genskabt gadebilledet fra det gamle Stettin, og stadig flere restauranter og barer er kommet til. Både de store parkområder, de imponerende husfacader, de åbne pladser og boulevarder, der er bygget efter fransk model, er med til at give byen en helt speciel atmosfære, og har givet byen tilnavnet ”Polens Paris”. Er du til shopping, god mad og drikke er havnebyen Stettin lige noget for dig.