Sørens 1´er   -Porto Santo
– For dig der rejser alene sammen med andre 1´ere. -Enkeltværelse uden tillæg. 
Porto Santo er beliggende ca. 43 km. nordøst for Madeira i det smukke Atlanterhav. Porto Santo er en mindre ø med uspoleret natur, en venlig lokalbefolkning, imponerende bjerglandskaber og ikke mindst en fantastisk 9 km. lang sandstrand. Vi bor på Hotel Vila Baleira, der har en lang række gratis fordele, som vi får fordel af på denne rejse. Hos Sørens Rejser har vi altid turhjælper med, fra I stiger ombord, til I er hjemme i Danmark igen. Desuden er der danske lokale guider på Porto Santo.  Hygge, god stemning, samvær og oplevelser, krydret med kultur og historie, udgør hovedingredienserne på denne rejse, ser udelukkende er for 1´er.
-Sørens Rejser -Fordi tryghed er en del af rejsen.
1. dag - Udrejse
Efter opsamling kører vi samlet til Billund Lufthavn, hvor vi skal med flyet til Porto Santo. Vores turhjælper er med og hjælper med indtjekningen.  Flyvetiden er ca. 4 timer og 45 minutter. Ombord bliver der serveret et let måltid. Herfra kører vi med bus til vores dejlige hotel. Vi afholder et velkomstmøde hvor det praktiske om opholdet bliver gennemgået.
Udflugter inkluderet i prisen:
Vin og Vila Baleira 
Vi starter turen med at tage ind til Vila Baleira, som er øens hovedby. Her går vi samlet en lille byvandring, hvor vi bla. vil fortælle en masse om Porto Santos historie. Til sidst på turen tager vi forbi restaurant Baiana. Her vil vi blive præsenteret for 3 forskellige portugisiske vine, som vi både skal smage og høre nærmere om.
Ø-rundtur 
Vi tager en tur ind til den nordlige del af Porto Santo, hvor der vil blive fortalt historier om pirater og andre historier fra Porto Santo. Vi kommer blandt andet forbi øens planteskole, hvor vi kan kigge nærmere på øens skovrejsningsprojekt, panoramaudsigtspunktet og kører også gennem de hyggelige dale på østsiden, som er sprængfyldte med historie.
Jeep Safari 
For at kunne opleve øens helt autentiske sider, tager vi på udflugt i Jeeps, som kan begå sig i øens til tider kuperede terræn. I løbet af turen vil vi stoppe og fortælle nærmere om de fantastiske steder vi kommer forbi, blandt andet i ørkenen Fonte de Areira. Vi vil ligeledes gøre stop ved de unikke og vulkanskabte prismer, som er et naturfænomen der findes ved bjerget Pico de Ana Ferreira. Turen slutter af ved Oasen, som er det mest frodige sted på Porto Santo, hvor der er dyreliv og flotte planter.
8. dag - Hjemrejse
Vi spiser morgenmad på hotellet og bliver afhentet af vores lokale bus, der kører os i lufthavnen. Ombord får vi serveret et let måltid. I Billund Lufthavn venter en bus fra Sørens Rejser, som kører os det sidste stykke vej til vores hjembyer efter en dejlig ferie.
Opholdet er med All Inclusive, hvilket vil sige, at morgen- middags- og aftensmad - samt lokale drikkevarer er inkluderet i prisen.
Frokostbuffet i Atlantico: kl.12.30-14.30
Drikkevarer i Dunas poolbar: kl. 10.00 - 18.30
Snacks i Dunas poolbar: kl. 15.00 -18.00
Aftenbuffet i Atlantico: kl. 18.30-21.30
Drikkevarer: kl. 10.00 - 23.00 kaffe, te, madeira, portvin samt lokale mærker af fadøl, vin, sodavand, gin, vodka, whisky, likør samt dagens cocktail.
Receptionsbaren Navigador: kl. 12.00-15.00 og kl. 18.00-24.00
Når man bor på Hotel Vila Baleira er følgende aktiviteter inklusiv:
Gratis lån af cykel op til 4 timer dagligt (mountainbike eller citybike)
Fri tennis og padel på det lokale tennisanlæg
Gratis guidede vandreture
Opvarmet indendørs saltvandspool til fri afbenyttelse.
Hotel: Vila Baleira
Lækkert 4-stjernet strandhotel. Hotellet har den perfekte beliggenhed direkte ved den 9 km. lange, gyldne sandstrand. Derudover har hotellet en skøn have med blomster, palmer, en herlig solterrasse med saltvandspool og pool/snackbar. Man bor i rummelige værelser med bad/toilet, telefon, TV, safetyboks (mod gebyr), føntørrer, minibar, aircondition og balkon med bord og stole. Der er elevator og Wi-fi (mod gebyr) på hotellet. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen kan variere, og udfald kan forekomme. Gratis poolhåndklædeservice og mulighed for tøjvask mod gebyr.
Turistskat 
De lokale myndigheder på Porto Santo har indført en turistskat på hotelovernatninger fra og med den 1. februar 2025. Afgiften er Sørens Rejser uvedkommende, og er ikke inkluderet i rejsens pris. Afgiftspris pr. nat pr. person 2€ som betales direkte til hotellet ved check-in.



