Rødvig Badehotel

Rødvig Badehotel  
- Med besøg på Herlufsholm

Rødvig Kro & Badehotel har en helt unik placering med udsigt over Østersøen og Stevns Klint. Hotellet har en dejlig atmosfærefyldt a la carte restaurant, hvor den gode mad og nærværende personlige betjening er i fokus. Den blomsterrige gårdhave er indbydende og benyttes til afslapning, hygge og spisning. Fra hotellet er der udsigt over Østersøen og til Stevns Klint, som er på UNESCOS liste over verdensarv. Hotellet ligger helt ned til stranden og kun få minutters gang fra den hyggelige havn.

Program: 

1. dag - Herlufsholm Kostskole og Rødvig
Efter opsamlingen kører vi over Fyn til Storebælt hvor vi nyder en brunch med udsigt til bæltet. Vi kører til Herlufsholm Kostskole i Næstved hvor en guide venter os til en rundvisning. Herlufsholm Skole blev stiftet år 1565 som en skole for adelige og ærlige mænds børn. ”Frygt Gud, gør ret og forlad dig ikke på mennesker”. står skrevet på Skolebygningens ene våbenskjold. Rundvisningen omfatter kirken og klosterbygningen med stedets historie som kloster fra 1200 og skole fra midten af 1500-tallet. Vi forsætter til Rødvig Kro og Badehotel som står klar med eftermiddagskaffen og hjemmebagt kage. Vi bliver indlogeret på værelserne som har deres egen specielle atmosfære og sjæl. Malede trægulve, smukt polstrede møbler, originale badeværelser som skaber den helt rigtige autentiske badehotelsoplevelse. Til aften mødes vi til et glas bobler inden vi skal have en 3-retters menu med efterfølgende kaffe og sødt. Efter maden er det oplagt med en spadser tur langs stranden som kun ligger et stenkast fra hotellet.

2. dag - Holmegaard Værk
Vi står op til et dejligt morgenbord i restauranten. Vi tager afsked med hotellet og kører til Holmegaard Værk. Det berømte glasværk, udgjorde engang et lille samfund med fabrik, boliger, skole, kro, kapel og arbejdspladser til egnen. Glasværket hedder i dag Holmegaard Værk og byder på en fascinerende verden af kunsthåndværk, designtradition og industrihistorie. Museet åbnede i sommeren 2020 og blev officielt indviet af H.K.H. Kronprinsesse Mary. Vi skal på en spændende rundvisning og efter flg. må vi selv prøve kræfter og teknikker af i de kreative værksteder. Efter et spændende besøg kører vi til Korsør hvor frokosten venter os. Vi kører det sidste stykke vej over Fyn og forventer at være hjemme sidst på eftermiddagen efter et par hyggelige dage.
 

Hotellet:
Familiedrevet hotel indrette i maritim stemning. Alle værelser er individuelt indrettet, så de har deres egen specielle atmosfære og sjæl. Hotel ligger med udsigten til Østersøen og Stevns Klint placeret et af de smukkeste steder på Sjælland. I 2020 blev kåret som Danmarks Bedste Badehotel.

Kort

Hotel

Rødvig Kro & Badehotel

Rødvig Kro & Badehotel

Hotel info: Rødvig Kro & Badehotel har en helt unik placering med udsigt over Østersøen og Stevns Klint. Den blomsterrige gårdhave er indbydende og benyttes til afslapning, hygge og spisning. Fra hote...