Pellworm

Øen under havets overflade

Der køres med pause undervejs, hvor vi får kaffe og rundstykke ved bussen. Vi sejler med færgen fra Nordstrand til Pellworm (Turen varer ca. 40 min) Vores naturvejleder fra Sort Sol Safari er med. Pellworm er præget af smuk natur og den særlige frisiske kultur. Her har livet altid budt på store udfordringer, og naturkatastrofer har ofte truet beboerne. For at beskytte sig har man bygget diger, der nu bliver forstærket og bygget endnu højere. Turen går øen rundt, og vi kigger forbi det lille museum om Rungholt og den gamle kirke, St. Salvator, der er én ud af 4 kirker i Vadehavsområdet, som ligger på den såkaldte ”hellige linje”. Den 26 meter høje tårnruin er, sammen med fyrtårnet, Pellworms vartegn. Pellworm er den mest oprindelige af de tyske Vadehavsøer, og øen er ikke helt så turistpræget som de øvrige. En næsten glemt ø, men fyldt med charme og atmosfære. Eftermiddagskaffe og kage fra bussen inden vi sejler retur. Der holdes ind ved Grænsen, hvor der er mulighed for at købe aftensmad.

Bemærk:
Husk pas og euro til køb på øen.

Opsamling:
Kjellerup Sørens Rejser 05.30
Silkeborg Jysk Arena 05.50
Skanderborg Banegården 06.30
Lund Q8 06.50
Vejle Afk. 59 07.05

Forventet hjemkomst:
Vejle: ca. 20.00
Lund: ca: 20.20
Skanderborg: ca. 20.35
Silkeborg: ca. 21.05
Kjellerup: ca. 21.25

Kort