Norge - Sjusjøen

- Godt for krop & sjæl
En Norgesrejse er fuld af kontraster. Det afvekslende landskab giver talrige muligheder for store naturoplevelser, for aktiviteter og afslapning. Jordnære, venlige mennesker i unikke omgivelser og lyse sommernætter gør Norge til noget særligt. Norge er både ægte, moderne, særegent og internationalt.  Sjusjøen ligger i Gudbrandsdalen godt 20 km øst for Lillehammer. Her – i et åbent terræn 830 meter over havet - ligger Rustad, en gammel fjeldstue, som siden en beskeden start i 1935 har udviklet sig til både fjeldstue og hotel. Oplev roen og freden, bo lunt og komfortabelt og nyd den gode mad, den rene luft og udsigten over Sjusjøen. Vi kom her første gang for 41 år siden.

1. dag - Udrejse
Vi kører nordpå og tager med færgen fra Hirtshals til Larvik. Ombord serveres frokostbuffet inkl. drikkevare. Efter ca. 4 timers sejlads ankommer vi til Larvik. Vi fortsætter nordpå til Sjusjøen, hvor vi er fremme først på aftenen til indkvartering og aftensmad.

UDFLUGTER & OPLEVELSER

Lillehammer, OL-hoppebakke og sejlads på Mjøsa
I dag skal vi opleve Lysgårdsbakkerne Hoppebakke, som blev bygget i forbindelse med Vinter-OL i 1994. Vi tager stoleliften 138 meter op til toppen, hvorfra der er en storslået udsigt over Lillehammer og Mjøsa. Vi besøger OL-byen Lillehammer, som med sine 18.500 indbyggere er områdets største by og handelscentrum. En levende og aktiv by, som har bevaret sit miljø og særpræg. Der bliver tid til at gå på opdagelse i byen og mulighed for at spise frokost. Midt på eftermiddagen tager vi på en sejltur med verdens ældste hjuldamper i drift, "Skibladner", på Norges største sø Mjøsa. Efter ca. 2½ time er vi fremme ved Moelv, hvor bussen holder klar og ad naturskønne veje kører tilbage til hotellet.

Peer Gynt Vejen
Peer Gynt Vejen er næsten 60 km lang og går gennem noget af Norges smukkeste natur. Det er en sommervej i godt 1.000 meters højde og blev åbnet i 1956. Den kaldes også "Højfjeldets hovedvej” og går gennem Gudbrandsdalen til Peer Gynts Rige med svimlende panoramaer ud over højfjeldet til de omliggende søer og fjelde, bl.a.  Jotunheimen og Rondane. På hjemturen stopper vi ved Ringebu Stavkirke fra 1220. Den er en af de største af de 28 stavkirker, der er tilbage i Norge.

Helgøya
Dagens tur går til Helgøya. Den ligger i Mjøsa og er med sine 18,3 km² Norges største indlandsø. I 1957 blev den forbundet med fastlandet via Nessundetbroen. Vi kører en runde på den frugtbare, hjerteformede ø og laver flere stop undervejs. Der er 32 mindre gårde tilbage på øen.

5. dag - Hjemrejse
Der er afrejse efter morgenmaden. Vi kører sydpå til Oslo, hvor vi laver et lille ophold. Herfra går turen til Larvik, hvor vi sejler til Hirtshals. Vi får aftenbuffet inkl. drikkevare ombord. Hjemkomst sidst på aftenen.

Valuta: Norske Kr.

Kort

Afgange og priser

UdgåendeAntal dageDestinationHotelLedige pladserFra pris

Juli 2024

1/7 - se afgangstider5Norge - Sjusjøen Rustad Hotell & FjellstueMere end 86.275,-BestilMere information

Hotel

Rustad Hotell & Fjellstue

Rustad Hotell & Fjellstue

Det familieejede Rustad Hotell har været i familiens eje siden 1935 og i dag er det 4. generation, som driver hotellet. Et hyggeligt og charmerende hotel i norsk stil og med en unik beliggenhed...