Nordkap

- Rejse til det arktiske Nordkap 2024
Tag med Sørens Rejser på en uforglemmelig rejse til Nordkap. Turen indeholder storslåede oplevelser som midnatssolen, Lofoten og de talrige smukke dale gennem Norge. Rejsen er med bus op gennem kystlandet med de betagende naturscenerier. I 2024 byder Sørens Rejser igen på den perfekte Nordkaptur, hvor vi skal opleve det bedste af Norges vestkyst, dramatiske og billedskønne Lofoten og turens højdepunkt, Nordkap. Turen gennemføres i Sørens Rejsers egen bus hele vejen nordpå, inden den afsluttes med fly fra Alta i Nordnorge retur til Danmark. Dette giver mulighed for at nå endnu flere oplevelser i den spændende del af Norge og samtidig afkorte transporttiden hjem til Danmark.


Med Sørens Rejser får du
- Bus ud og fly hjem
- Oplev Norges kyst og fjorde
- 2 aftener på Nordkapklippen
- 3-retters middag på The North Cape Hall
- Nordkap-entré samt certifikat
- Overnatning på Lofoten

1. dag – Midtjylland – Hirtshals (ca. 170 km)
Vi lægger fra land i Hirtshals om aftenen og sejler via Stavanger mod Bergen. Under sejladsen nyder vi en dejlig aftenbuffet i skibets hyggelige restaurant. Vi sejler mod Bergen via Stavanger. Skibet tilbyder en bred vifte af faciliteter og aktiviteter som underholdning, livemusik eller mulighed for at gå ture på dækket og nyde den friske havluft. Vi overnatter ombord på skibet.

2. dag – Bergen – Sogndal (ca. 240 km)
Vi slår øjnene op til et fantastisk syn. Allerede kl. 06.30 ankommer vi til Stavanger, og mens vi nyder morgenmad, kan vi følge med i indsejlingen. Vi bliver ombord og sejler videre til Bergen. En sejltur med udsigt til høje majestætiske fjelde, dybe fjorde og den blomstrende skærgård. Kl. 12.30 går vi i land i Bergen. Herfra kører vi igennem det frodige norske fjordlandskab til den første overnatning på vort hotel i Sogndal.

3. dag – Sogndal – Aalesund (ca. 230 km)
Dagen byder på betagende natur med dybe fjorde og stejle bjergsider. Vi lægger vejen forbi den største isbræ på det europæiske fastland, Jostadalsbræen. Herefter følger vi den smukt beliggende motorvej E39 og tager en pause på den korte sejlads over Storfjorden, inden vi fortsætter til Aalesund, hvor vi overnatter.

4. dag – Aalesund – Trondheim (ca. 300 km)
Vejen fra Aalesund til Trondheim byder på noget af den mest fascinerende natur i Norge, helt ude på kanten af Atlanterhavet. I Fjord Norge kører vi på en af verdens smukkeste og mest dramatiske vejstrækninger, Atlanterhavsvejen, der på 8,2 km zigzagger sig over småbroer og -øer. Den blev i 2005 kåret som århundredes bygningsværk. Vi overnatter i Trondheim.

5. dag – Trondheim – Mo I Rana (ca. 475 km)
Vi indleder dagen med besøg i den storslåede Nidarosdom, Norges vigtigste kirke og national helligdom. Dagens mål er byen Mo I Rana lidt syd for polarcirklen med bl.a. Norges største racerbane. Turen følger E6 langs brusende elve og med fotostop ved det brusende 17 meter høje vandfald Laksforsen. Aftensmad og overnatning i Mo i Rana.

6. dag – Mo I Rana – Lofoten (ca. 465 km)
Efter morgenmaden fortsætter vi nordpå og gør ophold nord for Mo I Rana, hvor vi krydser Polarcirklen. Så er vi i midnatssolens rige, hvor dagene bliver længere og længere. Fra Bodø sejler vi til Moskenes og beundrer undervejs øgruppen Lofotens fjelde, som rejser sig næsten lodret fra havet. Vi ankommer til den sydlige ende og tager på en af de mest betagende køreture i Norden i en særegen natur med strande, forrevne fjelde og små fiskerlejer, der har gjort Lofoten verdensberømt. Vi spiser aftensmad og overnatter i Svolvær.

7. dag – Lofoten – Tromsø (ca. 420 km)
Vi stopper flere gange for at nyde udsigten fra de mange panoramapunkter, vi passerer. Vi oplever nogle af de charmerende fiskerlejer, der er bygget på pæle ud i havet eller på små klippeøer. I Tromsø besøger vi Polarmuseet, som formidler historien om norsk fangst og polarekspeditioner. Det åbnede 18. juni 1978 nøjagtigt 50 år efter, at Roald Amundsen drog ud på sin sidste ekspedition. Vi spiser aftensmad og overnatter centralt i Tromsø.

8. dag – Tromsø – Honningsvåg – Nordkap (ca. 500 km)
Fra Tromsø kører vi forbi den særprægede Ishavskatedralen fra 1965 og følger hovedvejen E6 nordpå langs det dramatiske kystlandskab. Vi forlader det norske fastland gennem den 7 km lange Nordkaptunnel, der ved åbningen i 1999 blev anset for at være verdens længste undersøiske vejtunnel. Aftensmaden nydes på hotellet i Honningsvåg, hvor vi har to overnatninger. Allerede i dag tager vi ud til Nordkapklippen. Den 307 m høje klippe, der stiger næsten lodret op fra Ishavet, er turens absolutte højdepunkt og anses af mange for at være Europas nordligste punkt. Knivskjellodden ligger dog 1,6 km nordligere.

9. dag – Honningsvåg – Nordkap (ca. 70 km)
Vi nyder formiddagen i Honningsvåg og kører en tur ud til det barske klippelandskab med små fiskerbyer. Tidligt på eftermiddagen fortsætter vi op på selve Nordkapklippen og spiser aftensmad i Nordkaphallen i restaurant ”Kompasset”, hvorfra der er førsteklasses udsigt til Ishavet. Nordkaphallen er et moderne turistcenter, delvis sprængt ind i klippen. Her findes souvenirbutikker, restauranter, biograf og udsigtsterrasse. Efter denne unikke oplevelse vender vi tilbage til hotellet i Honningsvåg.

10. dag – Honningsvåg – Alta – Danmark
I Alta Lufthavn vinker vi farvel til bussen og tager med vores rejseleder hjem til Danmark. Vi lander sidst på eftermiddagen i Danmark, hvorfra en bus fra Sørens Rejser står klar til at køre os det sidste stykke vej til hjembyerne.

Bemærk:
Alle kahytter er over bildæk samt vandlinje. Depositum på denne rejse udgør 2.500 kr. Ved tilmelding oplys; fødselsdag – måned samt år. Oplysninger om pakkerejseregler, se vores rejsekatalog eller hjemmeside. Vejret kan variere meget, så husk en varm trøje og praktisk fodtøj. Husk pas, kreditkort samt valuta i form af Norske kr., til lommepenge, frokoster m.m. Der kan medbringes én kuffert på maks. 20 kg samt et styk håndbagage på maks. 8 kg. For afbestillings- samt rejseforsikring anbefaler Sørens Rejser, at man kontakter ERV (Europæiske Rejseforsikring) på tlf.: 33 25 25 25

Afrejsetidspunkter, praktisk information samt hotellister fremsendes ca 14 dage inden afrejse. 

 

Kort

Afgange og priser

UdgåendeAntal dageDestinationHotelLedige pladserFra pris

Juni 2024

18/6 - se afgangstider10Nordkap - Rejsen til det arktiske landHotelliste Nordkap116.895,-BestilMere information

Hotel

Hotelliste Nordkap

Hotelliste Nordkap

Hoteller: Indkvarteringen er en vigtig del af rejsen, så derfor lægger vi stor vægt på gode hoteller med god forplejning. Alle værelser er naturligvis med eget bad og toilet. Hotellisten fremsendes 14...