Nøddeknækkeren

Image: Copyright: Henrik Stenberg

- Juleballet i Det Kongelige Teater

Tag med Sørens Rejser i Det Kongelige Teater, hvor vi skal se balletten Nøddeknækkeren. Hvis du elsker julen med al dens hygge og magi, så vil denne ballet lige være noget for dig. Sikken voldsom trængsel og alarm der bliver på Gamle Scene, når Den Kongelige Ballet, til George Balanchines enestående koreografi og i Anthony Wards farverige scenografi, danser det uimodståelige eventyr om Marie og hendes nøddeknækkerprins med alt, hvad det rummer af trylleri og magi. Det kimer nu til julefest med Tjajkovskijs vidunderlige musik, som man aldrig nogensinde bliver træt af at lytte til, og som de fleste kan nynne med på. Balletten ser vi fra bedste A-billetter i Det Kongelige Teater, som siden 1748 har haft til huse på Kongens Nytorv. Teatret har gæstet mange danske berømtheder bl.a. H.M. Dronning Margrethe, som har elsket at se teater, ballet og opera siden hendes far, Kong Frederik 9. tog hende med i Det Kongelige Teater som barn.

Program - 1-dags tur

Efter opsamling kører vi til København og Det Kongelige Teater. Undervejs holder vi en pause, hvor vi først nyder et smurt rundstykke med morgenkaffen. Senere nyder vi vores medbragte sandwich. Vi fortsætter til hjertet af København, hvor vi kl. 13:00 skal se balletten Nøddeknækkeren i Det Kongelige Teater - Gamle Scene. Forestillingen tager 2 timer. Efter forestillingen kører vi retur til Jylland, og undervejs vil vi nyde en 2-retters middag på Fyn. Vi forventer at være hjemme sidst på aftenen efter en dejlig oplevelse og optakt til selve julen. 

Program - 2-dags tur

1. dag - Udrejse og Nøddeknækkeren
Efter opsamling kører vi til København og Det Kongelige Teater. Undervejs holder vi en pause, hvor vi først et rundstykke og en kop kaffen, og senere spiser vi vores medbragte sandwich. Vi forsætter til hjertet af København, hvor vi kl. 13:00 skal se balletten Nøddeknækkeren i Det Kongelige Teater - Gamle Scene. Forestillingen tager 2 timer. Herefter forsætter vi til hjertet af København og til Imperial Hotel. Hotellet ligger blot 10 min. gang fra Rådhuspladsen og Strøget. Her får vi serveret en 3-retters menu inkl. kaffe på hotellet.

2. dag - Julemarked og hjemrejse
Vi får morgenmad på hotellet, hvorefter dagen foregår på egen hånd. Der bliver tid til juleindkøb og hygge i den smukke, gamle hovedstad. Juletiden er en særlig tid i København. I byen finder vi den helt rette julestemning, hyggelige caféer der sælger gløgg og butikker med de helt rigtige julegaver på lager. De stemningsfulde gamle huse ligger side om side langs kajen i Nyhavn, og er en smuk kulisse for det årlige julemarked. Ca. kl. 15 kører vi hjemad efter et par hyggelige dage i hovedstaden.

Kort

UdgåendeAntal dageDestinationHotelLedige pladserFra pris

November 2026

22/11 - se afgangstider1Nøddeknækkeren - 1 dagMere end 81.595,-BestilMere information
22/11 - se afgangstider2Nøddeknækkeren - 2 dageImperial HotelMere end 83.195,-BestilMere information

Hotel

Imperial Hotel

Imperial Hotel

Hotellet er centralt beliggende i København, med blot 200 m til Tivoli og Københavns Hovedbanegård. Derudover er du kun et stenkast fra Frederiksberg og Vesterbro som tilbyder skønne shoppingmulighede...