Læsø

- Med besøg på det berømte Saltsyderi

Vi kører nordpå med en lille pause undervejs til Frederikshavn, hvor der er afgang med færgen før middag. Under overfarten nyder vi vores medbragte frokostpakke. Sejladsen tager 1 ½ time. Læsø er den største ø i Kattegat beliggende omtrent midtvejs mellem Frederikshavn og Göteborg. Øen er på 118 km² og har 1.807 indbyggere per 2018. Øen bliver nævnt flere gange i nordisk mytologi bl.a. som hjemsted for jætten Ægir og som feststed for de nordiske guder. Øen er nok mest kendt for sin saltsydning, der i dag er en velbesøgt turistattraktion, lige som den udgør en central del af øens historie. De imponerende gårde med tangtage – tanggårde – bliver også ofte fremhævet, som en vigtig del af øens fortid og nutid. På kajen i Vesterø Havn venter den lokale guide, der skal vise os rundt på den dejlige ø. Undervejs besøger vi Saltsyderiet, hvor vi ser, hvordan det hvide guld bliver fremstillet. Der bliver selvfølgelig også mulighed for at købe diverse spændende produkter. Vi kører Tanghusruten i Østerby og meget mere. Sidst på dagen sejler vi fra Læsø. Under overfarten spises let aftensmad inkl. 1 øl eller vand. Fra Frederikshavn køres der direkte til vores hjembyer.

Datomuligheder:
09.06 2022
18.08 2022

Opsamling:
Silkeborg 08:00
Kjellerup 08:20
Viborg 08:50

Forventet hjemkomst:
Viborg: ca. 22.00
Kjellerup: ca. 22.30
Silkeborg: ca. 22.50

Kort