- Solens Rige
Kyoto, shinto helligdomme, Shogunens palads, Shogunen var samuraiernes leder, Zen buddhistiske templer, Geishaer, Nishiki madmarked, Hiroshima og smukke haver, Tokyo med Mount Fuji i det fjerne, besøge station 5 på Mount Fuji – Dette er blot et lille udpluk af vores oplevelser på denne rejse. Vi har naturligvis en dansk rejseleder på hele rejsen.
Vi afholder rejseforedrag onsdag d. 8/10-2025 på Parallelvej 7 i Kjellerup. Tilmelding kan ske på tlf.: 8688 1817 eller via dette link - REJSEFOREDRAG JAPAN
15. april: København - Osaka
Efter opsamling kører vi til Københavns Lufthavn, og herfra starter vi vores rejse til Osaka i Japan. Der er flyskifte på rejsen.
16. april: Osaka - Kyoto
Vi ankommer til Osaka lufthavn ved 17-tiden, hvorefter vi skal hente vores togpas, som vi skal bruge på rejsen. Togpasset er personligt, og kan bruges på de fleste Japan Rail linjer. Når alle har
deres dokumenter, forlader vi Osaka lufthavn og kører til Kyoto. Turen tager cirka 5 kvarter. Fremme i Kyoto tager vi direkte til hotellet. Der er mulighed for at gå en tur sammen med rejselederen og se nærmere på området.
17. april: Kyoto
Efter morgenmaden skal vi opleve Shogunens palads. Vi giver os tid til at opleve og nyde det imponerende palads samt haven, der er bygget for at udstråle magt. Intet besøg i Japan uden et stop ved et lokalt marked. Vi skal opleve Nishiki markedet. Den første madbod blev etableret år 1310, og i området er der hundredvis af boder og små restauranter. Der er god tid til at se nærmere på butikkerne og finde et frokoststed. Over middag skal vi opleve bydelen Gion, der er kendt for de smukke Geishaer, der er en anderledes og meget hyggelig stemning, mens vi går rundt i området. Efter vi har set nærmere på Gion, er der tid på egen hånd før vi mødes igen. Efter aftensmaden mødes vi for at opleve Fushimi Inari Taisha helligdommen. Det er et af de smukkeste og mest berømte Shinto helligdomme. Shinto religionen er den ældste religion i Japan, alene i Kyoto er der 400 Shinto helligdomme. Fremme ved Fushimi Inari Taisha er der ca. 10.000 Torii - det er porte som renser sjælen, når vi går igennem dem.
18. april: Kyoto
Vi skal opleve Den Gyldne Pavillon. Da Shogun Yoshimitsu overdrog hvervet til sønnen, flyttede han væk fra paladset og blev munk. Derfor er der bygget et Zen buddhistisk tempel, kendt som Den Gyldne Pavillon, på grunden. Vi skal se bygningerne udefra og nyde den smukke have. Vi fortsætter herefter til den charmerende bydel, Arashiyama. Der er tid til at spise frokost og nyde de mange hyggelige butikker, før vi mødes igen. Når vi er samlet går vi en tur gennem den facinerende skov af bambus. Herefter følges vi tilbage på hotellet, eller hvis du er rimelig ”fit”, så kan du blive i området og opleve Monkey Park Iwatayama. Det er en park dedikeret til aber, der er hjemsted for over 150 japanske makak-aber. Aberne lever på toppen af et ca. 300 meter højt bjerg med en asfalteret sti. Rejselederen vil drøfte denne oplevelse med alle deltagere på dagen.
19. april: Kyoto - Hiroshima
Vi forlader Kyoto og kører med Shinkansen mod Hiroshima, dette imponerende transportmiddel kører med cirka 300 km/t. Fremme i Hiroshima tager vi til hotellet og afleverer bagagen. Vi starter opholdet med at opleve den smukke have, Shukkei-en. Haven er beliggende ved Enko floden og blev oprindeligt anlagt i 1620. Vi giver os god tid før vi tager tilbage til hotellet. Når alle er blevet indkvarteret, er der mulighed for at følge rejselederen til en af byens shopping gader, hvor der også er lokale såvel som internationale restauranter.
20. april: Hiroshima
Vi starter dagen i Hiroshima Peace Memorial Park. Den første bygning vi møder er ”Atomic Bomb Dome”. Denne bygning var en af de få murstensbygninger i byen og grundet byggemåden også en af de få bygninger, der stod tilbage efter atombomben. Herefter går vi over den lille bro og er nu i selve parken, hvor vi går forbi de forskellige mindesmærker, før vi giver os god tid til at opleve Hiroshima Peace Memorial Museum. Lidt syd for Hiroshima finder vi øen Miya-jima med et af Japan’s mest berømte helligdomme – Itsukushima Shrine. Vi er fremme på øen efter en togtur og en 10 minutters sejltur med færgen. Vi følges på en lille vandretur på øen, hvorefter er der tid på egen hånd, før vi tager tilbage til hotellet.
21. april: Hiroshimo - Himeji - Tokyo
Efter morgenmaden forlader vi Hiroshima. Vi står af toget i Himeji. Når vi har låst bagagen inde, går vi til Himeji Castle, også kendt som Den Hvide Borg. Det er en af de mest imponerende borge i Japan. Efter at have oplevet Himeji fortsætter vi med Shinkansen til Tokyo. På rejsen kan vi være heldige at se Mount Fuji på venstre side. Fremme i Tokyo kører vi over til hotellet og får udleveret værelserne. Når vi mødes lidt senere, er det tid til at opleve Shibuya kvarteret, her finder vi verdens - måske - vildeste kryds. Området er en smeltedigel af liv, larm og butikker.
22. april: Dagstur Mount Fuji
Muligvis så vi Mount Fuji fra toget i går. Ellers håber vi vejret er med os i dag, hvor vi skal på en heldagstur til Mount Fuji - guiden fortæller på engelsk, vores rejseleder vil oversætte det essentielle. Fremme ved det 3.776 meter høje bjerg, skal vi op til ”femte station” i 2.200 meters højde. Efter frokosten fortsætter vi med at udforske området, og der vil være flere gange hvor vi stopper for at nyde synet af Mount Fuji, før vi returnerer til Tokyo.
23. april: Tokyo
Vi skal opleve Tokyo i dag, eller rettere, vi skal opleve lidt af Tokyo. Byen er 25 gange større end København, hvilket sætter nogle begrænsninger. Vi kommer naturligvis til at opleve en imponerende storby, hvor der er skyskrabere, biler og masser af mennesker. Vi skal bl.a. opleve stemningen i Yanaka Ginza bydelen - området er et beboelsesområde hvor nogle af husene har haver, hvilket er meget sjældent i Tokyo. Det er et område, hvor man sjældent møder andre turister. I Tokyo er der 2 udsigtstårne, og vi skal opleve et af dem. Fra den øverste udsigtsplatform har vi en fantastisk udsigt over Tokyo, og hvis vejret er med os, kan vi se Mount Fuji i det fjerne.
24. april: Tokyo
Efter morgenmaden skal vi opleve området ved det store Sumo Stadion. Vi ser stadionet udefra med lidt held ser vi én eller flere Sumo brydere. Efter en lille gåtur i den nærliggende park, fortsætter vi til bydelen Asakusa. Det er et hyggeligt område, her er mange butikker og boder, men før vi kigger nærmere på dem, skal vi opleve Sensoji templet. Det er byens ældste tempel, der blev grundlagt år 645. Sensoji er dedikeret til Buddha-gudinden for barmhjertighed, Guanyin, og er et af de mest besøgte hellige steder i hele verden. Herefter er der tid på egen hånd. Vi har værelserne frem til afgang, så der er mulighed for at blive frisket op før hjemrejsen. Vi mødes i hotellets lobby kl. 19.45 og kører mod lufthavnen.
25. april: Tokyo - København
Flyet afgår kl. 00.05. Efter et flyskifte lander vi i København ved 13-tiden. Her holder bussen fra Sørens Rejser klar til at køre os det sidste stykke vej hjem til Jylland.
Alt dette er inkluderet i prisen:
-I prisen er inkluderet:
-Bustransport til og fra Københavns Lufthavn
-Flyrejse tur/retur
-Mad ombord på flyet på ud- og hjemrejse
-8 x Hotelovernatninger
-8 x Morgenmad på hoteller
-Frokost på Mount Fuji turen (uden drikkevarer)
-Togpas til Japan Rail
-Shinkansen på længere strækninger
-Sejltur til øen Miya-Jima
-Tur til Himeji Castle
-Transport som nævnt mellem byer og seværdigheder
-Alle de nævnte udflugter
-Heldagstur til Mount Fuji (engelsktalende guide)
-Alle entréer til de nævnte seværdigheder og museer
-Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg
-Dansk rejseleder på hele rejsen
På denne rejse er der kun plads til 15 personer
Rejsen er IKKE for gangbesværede