Isefjorden - Fjorden rundt med de 4 færger

- Fjorden rundt med de 4 færger

Næppe noget sted i Danmark findes en smukkere og mere afvekslende natur end i Fjordlandet med kilometerlange sandstrande, skove og landskaber med herregårde, kirker, landsbyer og købstæder med gallerier, seværdigheder og andre attraktioner. Isefjorden, der adskiller Odsherred fra Hornsherred, er ca. 35 km lang. I nord munder den ud i Kattegat, og ved Kulhuse løber den sammen med Roskilde Fjord. Der er ialt 5 kommuner omkring Isefjorden: Halsnæs, Frederiksund, Lejre, Holbæk og Odsherred. Vi tager med 4 færger for at komme rundt om fjorden: Rørvig-Hundested, Sølager-Kulhuse, kabelfærgen fra Hammer Bakke til Orøs Østside og Orø-Holbæk.

Dagsprogram

  • 1. dag - Orø og Holbæk Fjord
    Turen går over Storebæltsbroen til Hammer Bakke i De Sjællandske Alper. Vi skal på sejltur nr. 1 med trækfærgen til Orø. Det tager ca. 6 minutter. I Næsby er der frokost på byens hyggelige kro. Derefter stiger vores lokale guide på bussen og fortæller om livet på Orø. Vi skal rundt til de 4 byer som øen har, nemlig Bybjerg, Brønde, Gamløse og Næsby. Vi kører tilbage til kroen. hvor vi får kaffe og kage. Sidst på eftermiddagen sejler vi med turens 2. færge til Holbæk. Vi kører nordpå til Hotel HøjbySø i Odsherred i et landskab, der rummer hele Danmarks natur. Hotellet ligger midt i Geopark Odsherred, som støttes af Unesco og er Danmarks første af slagsen. Vi tjekker ind på hotellet, hvorfra der kun er et par hundrede meter til Højby Sø, og mødes til aftensmad i hotellets hyggelige restaurant.

    2. dag - Hundested, Isefjord og Lammefjorden
    Efter morgenmad på hotellet begynder dagens program med sejltur nr. 3 på den nordligste rute Rørvig-Hundested. Vi får lidt tid til at se os omkring i Hundested, som danske lystsejlere i 2013 kårede som Årets Havn. Frokosten spiser vi på Halsnæs Bryghus, hvor man kan købe bryghusets eget øl, som altsammen er ufiltreret. Turens 4. sejlads er på ruten Sølager-Kulhuse
    Vi kører forbi Jægerspris Slot, som Kong Frederik VII erhvervede den 21. april 1854 på sin hustrus, Louise Danners fødselsdag. Efter kongens død åbnede Grevinde Danner dele af slottet for publikum. Turen går videre langs de tre fjorde: Isefjord, Holbæk Fjord og Lammefjorden og tilbage til Hotel HøjbySø, hvor aftensmaden venter.

    3. dag - Lammefjordens Spisekammer og Birkegårdens Haver
    Vi siger tak for denne gang efter morgenmaden på hotellet og kører til gårdbutikken Lammefjordens Spisekammer i Fårevejle. Her kan man købe forskellige slags friske grøntsager dyrket på Lammefjordens næringsrige dyndjord. Spisekammeret sælger også lokale øl, marmelader, olier og honning.

    I Tågerup, få kilometer øst for Ruds Vedby, finder vi Birkegårdens Haver. Haveanlægget, der er et meget besøgt turistmål, blev indviet i juli 1996 og ejes og drives af ægteparret Merry og Finn Sørensen samt datteren Annett. Anlægget tæller flere haver, bl.a. Danmarks største japanske have og Danmarks smukkeste permakulturhave. Der er også dyr, legeplads m.m. Vi spiser vores frokostpakker fra hotellet i haven, og derefter går turen hjemad med forventet ankomst sidst på eftermiddagen.

    Opsamlingsrute:
    Holstebro Banegården 05.20
    Aulum v/Stationen 05.40
    Herning Markedspladsen 06.00
    Hammerum v/Handelsbanken 06.10
    Ikast v/Føtex 06.20
    Kjellerup Sørens Rejser 06.30
    Silkeborg P-plads Ansvej 98 06.50
    Århus Musikhuset 06.50
    Viby P-plads v. Kirken 07.00
    Skanderborg Banegården 07.20
    Horsens Q8 Tanken i Lund 07.40
    Vejle DTC v/Trailervej 08.00

Kort

Afgange og priser

UdgåendeAntal dageDestinationHotelLedige pladserFra pris

August 2021

23/83Isefjorden
Også opsamling i Vest
Hotel HøjbySø
Også opsamling i Vest
63.175,-BestilMere information

Hotel

Hotel HøjbySø

Hotel HøjbySø

Hotel info: Hotellet blev renoveret i begyndelsen af 2012 og fremstår moderne og hyggelig med maritim stemning. Hotellet ligger kun 250 m fra Højby Sø. Alle værelser er indrettet med bad, toilet og fl...