Gåtur på Krabbes Grønne Ring

- Krabbes Grønne Ring, med fortællinger undervejs

Helt unikt, findes der i Kjellerup et stisystem, hele vejen rundt om byen på ca. 10,5 kilometer. Krabbes Grønne Ring er historien om en fremsynet mand – Christopher Krabbe – og om en by og en egn i udvikling gennem 150 år. Christopher Krabbe uddannet jurist og herredsfoged i Kjellerup 1886-1909. Han sad i folketinget fra 1875-1910 og var forsvarsminister 1909-1910. I en periode var han tilmed formand for Folketinget. I de 23 år Krabbe boede i Kjellerup, voksede byen fra ca. 300 til 1.000 indbyggere. Hans fremsynethed resulterede i etablering af skole, institutioner og offentlige kontorer og ikke mindst i en byplan med byggevedtægter.

Vi skal på en 5 km lange gåtur, med udgangspunkt i den ældste del omkring Djævleøerne, Sygehusdalen, Mamrelund, Anlægget, Halvmånen, Tivoli, Hørup Kirke og Dalsgaard skov. Der er flere ophold undervejs, hvor den lokale guide fortæller om stederne, pladser og begivenheder – samt små anekdoter og egne oplevelser.

Vi går den fantastisk rute i et roligt tempo. Turen tager ca. 2 timer, og slutter ved Sørens Rejser med kaffe og kage.

Turen er gratis - Afgang kl.13.00 med bus fra Sørens Rejser til startstedet

Kort